Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - E. Skram: S. Schandorph, Skovfogedbørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men til Folelsernes Kridt og Granit. Om han havde ladet Lotte
og Fuldmægtig Jespersen træde i virkelig Forbindelse med
hinanden? Bogen var da bleven en anden, der var kommet Vinter
efter den Vaar. som nu er skildret; men sæt, at Schandorph
vidste om Lotte, at hun vilde have staaet sig for Jespersens
Angreb, eller at hun vel faldt men hurtig stod opret paa ny, fordi
hun var det sunde Skovfogedbarn, og han en Vantrivning, eller
omvendt maaske, at hendes Sundhed netop forøgede Faldets Fare,
saa at hun aldrig rejste sig mere. saa har han haft Uret i ikke
at meddele os denne Viden ved at indrette Fortællingen derefter.
Det kan i Livet gaa saa læmpeligt til, som han denne Gang
beretter, Heldet tager mangen køn ung Pige i sin skærmende Favn,
men den unge Pige er lærerigere at studere, som ikke har haft
Heldet til Kæreste. Dog hvorledes dette end forholder sig, saa
er Schandorphs Bog ogsaa god at faa Forstand af. Saa langt
ned i Jordskorpen er vi naaet, at vi kender Muldens Art. Der
kan vælges en fornuftig Dyrkningsmaade ogsaa I Kraft af den
Viden, som dette Arbejde forplanter.
Ene og fin gaar en stiv gammel Herre om i Bogen og
pønser paa lutter honnette Ting. Schandorph bruger ham til at
sætte Fortællingens Hjul i Bevægelse, men Anvendelsen er for
ringe, han er for god til at optræde som deus ex machina. Det
er overhovedet lidt af en Skam for Forfatteren, at han trænger til
en saadan; det beror paa en Hjælpeløshed ved Ordningen af
Stoflet, som nu og da overfalder Schandorph. For det simple
For-maals Skyld at faa Lotte i flygtig Berøring nied Ægteparret Luhrs
og til al tjæne paa det Hotel, hvor Justitsraad Gram har
op-slaael sit ganimel-jomlruagtige Ungkarlebo, sætter han et System
af smaa Usandsynligheder i Gang, som ikke passer til Fortællingens
Ædruelighed. Justitsraaden lider under det Misbrug, der drives
med ham, han er for smuk en Skikkelse, til at jages ud paa
Gaden i daarligt Vejr, blot for at hans Paraply kan pilke Lotte
op, og han selv bringe hende til Gothersgade, hvorhen hun stiler.
Men det varer ikke længe, saa har vi den gamle Herre for os i
Ro. Hans Hjærne spinder videre paa den Traad, som begynder
dér, hvor Ungdomsdagenes Indtryk første Gang vikledes op;
uskyldig og uforandret gaar han Livets Bane igennem, føjende ny
Hør til sin Traad, men aldrig forandrende sit Spind. Han tror paa
det gode i Livet, som man gjorde det, da han var ung, med en
ubestemt Forestilling om, at det er en ideal Magi, der ligger
nt*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
