Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Bemærkninger om Bj. Bjørsons „Det flager i Byen og paa Havnen“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rette, hvad han ogsaa gør, idet han siger ham, at »hand var
saare meget imod dette Uvæsen der paa Slottet, oc at Max endte
ikke, før hand havde ruineret dennem alle«, hvilken Tale var den
længste, nogen nogen Sinde havde hørt af Hr. Adler. Hans Livs
eneste Bedrift var at rejse til København for at gøre Knæfald for
Kongen og anraabe ham om at besøge Byen, hvor han boede, og
værdiges at tage ind under hans Tag.
Efter Tilbagekomsten kørte han altid siden i en hjemført
Karosse, »med Forrider og Jæger, foruden Kusken, sampt to
Tjænere bag paa disforuden.«
I Broderen Max florerer Slægtens Laster og lever dens
vilddyriske Kraft; en Tendens til Svækkelse gør sig dog gældende.
»I Begyndelsen« — hedder det — »da hand her kom, da bar
han alt det hand drak, men icke paa slutten.« Han er Præst,
dominerer og regerer først sin Broder med Godset og dets
Beboere, saa Kirken og hvad dertil hørte, men siden ogsaa den
ganske Stad. Han opkaster sig til en fuldstændig Voldsherre,
presser Skat og Tiende af Borgerne efter Forgodtbefindende,
tvinger hver eneste rejsende, Mand og Kvinde, til at betale Afgift
til Kirken, forfølger og fordriver fra Hus og Næring, By og Rige
den, der ikke vil befale sin Datter at ægte ham — ham og hans
hele Slægt.
Han er en vældig Mand paa Stolen, har altid fuldt Hus,
fordi ingen tør udeblive af Frygt for de Forhør, han holder over
Skulkerne. Da Kirken er brændt, præker han under aaben
Himmel, saa det høres helt til Havs, og de paa Skibene tro, det
er Kvinder, som hyler i Barnsnød. »Derfor maa det siges til
Hr. Max’s Ros, at det gaf alle en gafnlig Skræck at gaa udi
Kircke i hans Tid,« — hedder det. — Han slider Livet af mange
Hustruer og prygler sin Søn døv paa begge Øren, forgriber sig i
Fuldskab paa Byens fornemste Jomfruer, og slaar paa staaende
Fod sin Broder saa fordærvet, at han afgaar ved Døden, da han
viser ham til Rette for det. I sin bedste Alder gaar han til
Grunde; han bliver blød paa Hjærnen og ter sig som en afsindig.
Plaget af Hallucinationer forfølges han af Aander og slaas med
Djævelen, indtil hans sidste Kraft er forbrugt. Da gaar han til
Sængs og dør en salig Død i sin Moders Sæng, betjænt med
Al-terens »dyre Sakramente« af Præsten Thomasius, der beder og
synger ved hans Sottesæng. Og hans Begravelse bliver stor og
prægtig. Bispen holder en kostelig Mindetale over ham, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
