Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Bemærkninger om Bj. Bjørsons „Det flager i Byen og paa Havnen“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Stemmer, gør hvad disse siger, saaledes er John Kurt i sine
Drifters og Sansers Vold. Disse faar Overhaand, fordi han mangler
den Naturens Sundhed, som skaber Ligevægten. Alt hos ham er
ud over alle rimelige Grænser. Fra at flomme over af den mest
meningsløse Lovprisning, springer han til at rakke den
selvsamme Ting ned i en Afgrund af Eder og Forbandelser. Han
bliver ked af alt og latter Afsky for alf. Da han er naaet til den
Erkendelse, at »hejle væra bare er en stor Møkahaug« - gaar
han om Bord i et Skib, der sejler til Sydhavet, bliver borte i mange
Aar, og kommer saa pludselig en vakker Vaardag hjem for —
siger han — at se Faren dø, skønt denne for Resien er i bedste
Velgaaende.
Efler Hjemkomsten er det Sønnens Mening at være kærlig
og omhyggelig mod Faderen, men, som venteligt kan være, faar
hans Følelser el højst mærkeligt Udslag. Undertiden falder han
saaledes paa, at Faderen ikke skal spise, eller han putter ham i
varmt Bad med kold Styrt oven paa, eller han lægger ham ned
under svære Dyner for at faa ham til at svede, alt sammen uden
at der er skabt Grund til det. Det er kun Antydninger fra
Forfatterens Haand, men de anførte Træk er saa veitrufhe, at det
meddelle former sig for Tanken som en Række malende
Optrin, dtr tydeligt betegner Arten af Forholdet mellem dem. N\<ar
Sønnen fik disse Raptusser over sig, saa’ Gamlingen paa hain
med et eget Blik, et Blik uden hverken Frygt eller Tryghed
eller godt Humør, men med en kold Nysgerrighed, som kunde
han nok have Lyst til at vide: hvad mere. 1 disse faa Ord
har vi et saa fyldigt Indtryk af den gamle, visne Mand, at det er
unødvendigt at fortælle os mere. —
Det Afsnit, som skildrer John Kuris Frieri, har til
Overskrift: Sejler i Sigte. Thomasine Rendalen er Sejleren, han har
faaet Øje paa, og selv er han Kaplejn paa Kaperskibet, der gaar
ud efter Byttet. Under den Togt udfolder han en Vrimmel af
hidtil ukendte Egenskaber. Vi lærer al beundre hans Ævne til
snedig Beregning, hans Dygtighed til at udnytte alle
Hjælpemidler lige til den mindste tilfældige Omstændighed, hans store
Snarraadighed, naar det gælder at skifte Taktik, hans Hurtighed
i Bmgen af en i Øjeblikket indvunden Fordel. Straks fra
Begyndelsen af ser vi, at Sejleren maa blive taget, og naar han
lykkelig bugserer sin Prise ind i Havnen, kan vi ikke værge os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
