- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
991

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Bemærkninger om Bj. Bjørsons „Det flager i Byen og paa Havnen“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en formende og ledende Indflydelse. Saa snart han har fundet
en Livsopgave, samler han al sin Kraft og Ævne om sin Gerning
og sætter Livet ind paa at fore den frem. Der er intet Fusk i
hans Arbejde og ingen Svig i hans Sjæl, derfor véd vi, at han
ikke vil svigte. Gennem sin Virksomhed paa Skolen blæser han
Liv og Rørelse ud over Byen, og hans brave Mor med den rene
Vilje og det ærlige Mod faar til sidst se sin lange Arbejdsdag
kronet med gode Frugter.

Bogen er fyldt med ypperlige Figurer. Vi kender omtrent
alle Byens Familier, og vi véd ikke, hvem vi forstaar bedst og er
mest fortrolig med, den unge Slægt med den uforlignelige
»Generalstab« , som vokser op og udfolder sig i sprættende, farverig
Friskhed der oppe paa de gamle Kurters Røverborg, eller den,
hvis Ungdom falder sammen med Thomasine Rendalens.

Vi møder lutter virkelige Mennesker; Livets eget
Hjærte-slag banker os i Møde, og Fortællingen er skab! i en
menneskekærlig Aands ædle Billede.

1 den Skikkelse, Brydningerne mellem gammelt og nyt
antager, er givet Byens kommunale og sociale Portræt, og de
reformatoriske Bestræbelsers Modtagelse og Skæbne maler vor egen
Tid i dens omslagsrige, urolige Skiften. — —

»Det flager« er først og fremst et Indlæg i Kvindesagen.
Med rolige, ægte Farver skildrer Forfatteren den sædelige
Nedværdigelse hos Kvinderne, og den kyniske Slaphed i
Samfundsmoralen, der gør det muligt • at Ægteskaber, som de i Bogen
fremstillede, kan indgaaes uden at den almene Sædelighedsfølelse
oprøres derimod. For at aabne Almenhedens Øjne for, hvad
deslige Forbindelser i sine Konsekvenser betyder, paaviser
Bjørnson, hvorledes Slægten lider, degraderes, gaar til Grunde
derunder. Hans Tanke er at forsøge paa at skabe en forpligtende
Ansvarsfølelse. I »Gengangere« viser Ibsen os det grufulde Syn,
at et Afkom, der er ulevedvgtigt paa Grund af Fædrenes
Udsvævelser, gaar til Grunde i Elendighed. Derved har han skabt
et timeligt Helvede, der er fuldt saa afskrækkende som
Kristendommens evige. Ibsen tager os med ned i Afgrundsdybet, for at
vi skal se de fortabtes Kvaler, høre deres frugtesløse Nødskrig.
Bjørnson viser os i »Det flager«, hvorledes den Vej ser ud, som
fører derhen, og peger samtidig paa, hvilken Retning de har at
folge, som ikke vil ende i Fordærvelse. Han præker om Midlet
til at undfly denne Verdens Helvede og sætter Livet ind paa at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free