Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Herman Bang: Teatrene. (November)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
November.
Mens .Nationalteatret* stilfærdig har levet af de slumrende Abonnenter,
har .Dagmarteatret* og .Kasino* presset de sidste Bloddraaber af .Froken
Ni-touohe* og .Dota Juanita*. .Folketeatret* har sit Princip tro præsenteret os
en Keprise. Mens Skilsmissosogende efter den nye Lovs Vedtagelse erklærer
alle Frankrigs Domstole i Belejringstilstand, ’og Virkelighedens Grund er taget
bort under Ægteparret Dosprunelle’s Fodder, bevarer „Lad os skilles* sejrrigt
sin Magt over et Publikum, for hvetn det aldrig var en kvik Aktu ilitet. lige
fra Begyndelsen en lykkelig behandlet Idé.
Der er sagt saa mangt og meget om Sardou. ved Lyden af lians Navn
drager os forbi Erindringenjom saa mangen bleget Anmætder-Aandfuldlied. hvoraf
vi kun fornemmer Stuvet, som af en smuldret Buket — at man ikke fristes
til paa ny at karakterisere et med saa utallige Adjektiver behængt Talent. Som
Teaterdigtor har han ejet Feuilletonistens Evner og har modtaget
Feuilleton-islens Lim i en Tid. der bestandig foler sig en srrne foran Laterna inagicas Lagen, og
som derfor olsker til Mani Komikernes og Feuilletonernes evige Skyggespil af sig
selv. Som Dramatiker har Victorien Sardou vist sit Publikum Skyggen af s:g selv
just i Nuets .Pose*. Han har endog undertiden n.iaet at give del
Catnera-oiiscura-Billedets Farve, Solglittren. Glans og Bevægelse. Betragt Camera
oh-sciira. Alt er ægte. Himlen er lys med sit eget ægteBlaa: Havets Bolger ruller
langsomt i Havets ægte Gront. Og denne unge Kvinde, som stirrer ud derover,
gemt bag sin Parasol, hendes Smil er levende, hendes Bryst aander.
Og grib saa: alt er et tomt Stykke Pap. Saaledes har Sardou gydt Nuets
fulde Livssk;er over en nogen Tomhed. Han har netop haft CimeraoN Gave.
Ti hvis du pludselig vender dig bort fra Billedet og aabner don lille Dor i
Skuret, vil du uden for i Livet se Himlen just med dette Lys, Havet i dette
Gron! og den unge Kvinde bag sin Parasol.
Det er Hemmeligheden ved Sardou. Derfor gor hans Stykker altid Lykke,
derfor kan de ikke genoptages: Paa gamle Malerier studer Dragten os ikke. vi
vender os til Ansigtet: paa gamle Fotografier drukner vi i Latter over Krinolinen.
Kun to af Sardous mange Stykker syn>s at kunne leve et Par Decennier. Det
er de .rene* Lystspil: .Et farligt Brev* og .Lad os skilles*.
Delvis skyldes dette den vidunderligst Intrigekunst. At sé et Lystspil af
Sardou ’kænker samme Nyligenle*ds-Nvden s.,m at falge travle Hænder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
