- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
996

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Herman Bang: Teatrene. (November)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vundne Selvbevidsthed slog ved første Lejlighed ud i Kunsten og rev baade
Mistillid og Forfængelighed over Ende.

Men det blev herved. Man betaler ved Teatrene ikke Faderen Sønnens
Gage. Man gagerer Ungdommen, ikke Talentet. Hr. Abrahams drog atter bort,

denne Gang til Paris. Han vendte efter en Tids Forløb tilbage som sin egen

Direktør; optræder i et Par gamle Roller, hvori han konstaterer, at han er paa
Veje til at tilegne sig en Del fransk Natur, dansk Unatur i Retning af Hast i
Repliken — og slaar derpaa pludseligt og afgørende igennem i en gammel
Rolle, som han tidligere spillede med stor Dygtighed, hvori han nu skaber
en ægte, en levende Skikkelse, helt i sit eget Billede, som her lempeligt kan
glide sammen med Digterens.

Hr. Desprunelles er lidt magelig. Ellers vilde der slet ikke være blevet nogen
Komedie at skrive om dette Ægteskab. Ti ellers>r han inderlig rar. Lidt
egoistisk—enfin, det følger med Mageligheden; men retskaffen, godlidende og sindig.
Han har meget lunt Humor, som gaar Haand i Haand med en’Jaimabel
Dannelse. Vid Horisont har han ikke; men han har megen Forstand paa — og
Respekt for — „det, der eksisterer i Virkeligheden*. Han har den reusserede
Mands Skræk for det, som svæver i Skyerne, og han er Repræsentant for Max-

imen: Her er dog ganske rart paa Jorden.

Hvad Hr. Abrahams fuldt er bleven som Desprunelles kan siges helt
kort: Han er den dannede Mand af den gode Middelstand her hjemme. Men
hvor mange Opgaver ligger nu ikke for ham — eller laa. Hvilken dyb
Forklaring vilde ikke „Et Dukkehjem* faa gennem denne jævne, helt borgerlige
Tolkning. Hr. Abrahams vilde i det moderne originale Repertoire gøre en hel
Kreds af Figurer saa uendelig forstaaelig for Mængden.

Alle Abrahams Egenskaber, som han nu helt kunde bringe frem til Lyset
i siiT Kunst, falder sammen med Bankdirektør Helmers. Det er nødvendigt saa
— det fælles i Tiden gør det — at Skuespilleren og hans sande Roller modes
til given Tid. Skade da, at Monopol og Bornérthed skal skille saa nære
Slægtninge.

Fru Julie Secher spiller Gyprienne — ligesom sidst. Der er
henrivende Ting, og der er alt for mange Fejl. Et vidunderlig lyst og barnligt Smil. en
enkelt fra det rigeste Temperament fremspringende Replik spreder som Solskær
over en hel Scene; en tøset Kaadhed, en uklædelig Sparken til Rollen skæmmer
et helt Optrin.

Julie Secher har af alle unge ved vore Teatre det mest ægte Talent. Hvor
hun under sine Hænder faar Følelser, hun helt kender, plumper hun ud i
Sandheden. Hendes Stemme, som har Fejl, bliver melodisk under det føltes
Jnder-lighed; hendes Natur, som kan være heftig til Brutalitet, glider i Blik og Udtryk
bort til den kyskeste Sarthed. Hun ejer den dybeste Hemmelighed i Kunsten :
at virke det meget ved et „næsten Intet*.

Og ved Siden af alt dette, som burde gøre Julie Secher saa betydelig, ejer
hun som Skuespillerinde en Række af Fejl, der lægger hendes Fortrin det
farligste Baghold. Disse Fejl er det forkælede Barns. Hun er i Virkeligheden
lærvillig som faa, men hun er kunstnerisk lunefuld som ingen. Hun interesseres
let for alt, men kun faa Ting interesserer hende længe. Hun kan gore
Underværker, saa snart hun vil, og hun kan bringe til Fortvivlelse, hvis hun ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/1008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free