- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
1

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arne teborg.

Han bruger, naar han skriver, med Forkærlighed Ordet
intens; del maler hans Væsen. Der er noget anspændt, noget
som anvender fuld Kraft, i alt hvad han foretager sig. Han er
af Temperament en Polemiker, som tror — og i vekslende Former:
forfægtende, forsvarende, angribende, fortællende, malende,
skæmtende fremtræder han som en Forkynder og en Revser. Han har
allerede en Udvikling bag sig og staar nu ikke blot som en
Forfatter, men som en Mand, noget, der i den norske Bogverden ikke
i den Grad er en Abnormitet som i enkelte andre. Han er
ævne-stærk — en dialektisk Tænker med Bondeblod og Kunstnerblod i
sine Aarer — og ævnerig; ti foruden at være en Kritiker, hvis
Væsen er Lidenskab for Klarhed, og hvis Stil er stridbar Logik,
er han tillige en sand Poet, den grundige Kender af en lille Kreds
af Menneskesjæle, som fremavles af Forholdene i hans Hjem, og
han har baade levende Farver og en fin, godt dølgende og
kraftigt virkende Ironi til sin Raadighed, naar han vil skildre.
Hans Kunst er Karakterkunst og har hidtil haft sin Styrke deri.

I.

Medens Alexander Kiellarid, der er et Par Aar ældre end
Garborg, som Skribent ganske bærer Præget af den højere
Borgerstand i Norge, fra hvilken han er udgaaet, og som han med
Virtuositet formaar at gengive, staar Arne Garborg som
Repræsentant for det, Gambetta kaldte de nye Lag. Han er den
fattige Bondes Søn, der efterhaanden har erobret hele Tidens mest
fremskredne Kultur og nu findes i første Linje som sin egen

Tilskueren. 1885. 1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free