Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er saaledes at forstaa, at Bjømson ligefrem er en dansk Digter,
svarer Garborg: Bjørnson er norsk, om man vil; men han er
norsk i samme Forstand, i hvilken Steen Blicher er jysk; med
andre Ord: hvis man i Almindelighed ved norsk forstaar noget
nationalt, sideordnet med dansk og engelsk f. Eks., saa er
Normændenes Literatur ikke norsk; hvis man derimod ved Ordet
forstaar noget provinsielt, sideordnet med f. Eks jysk og skotsk
(Walter Scott), saa kan Ordet norsk bruges om den. At han
heri har Ret, turde være utvivlsomt, ligegyldigt om man af denne
Forudsætning vil uddrage samme Slutning som han eller ikke.
Hvor lidet populær Garborgs Tankegang allerede i hin Tid
var hos de herskende Klasser i Norge, viste sig i, at han nødtes
til at forære denne sin første større Bog til en ubekendt
Bogtrykker i Bergen, da ingen Forlægger i Christiania vilde tage den.
Maalsagen var i hin Tid noget, som kun fandtes paa
Oppositionens Program; man var den Gang Maalmand, som man senere
var Venstremand eller Fritænker, for at udtrykke sit Hjærtelag
for det menige Folk og sin Afsky for Dannelsesfilisteriet med dets
Hovmod og Hykleri.
Dog fra Fritænkeriet og al dets Gerning var Garborg endnu
da meget fjærn. I Overensstemmelse med den traditionelle Formel
betragtede han den qfficielle Videnskabelighed som den upartiske
og tendensfrie, den frifarvede derimod soin personlig og tendentiøs.
Han skrev netop samtidig: »Vantroen er en Livsretning, en
Personlighedstendens i Tiden, og mange Lærde ligge under for den,
men den bliver ikke derved videnskabelig ..... i samme
Øjeblik som Videnskabsmanden glemmer, at Videnskaben er det
objektive, saa snart han i sin Fremstilling af Videnskaben lader sin
personlige Livsbetragtning stikke frem som Tendens og undlader,
lidenskabsløst og objektivt, at fremstille Problemerne i fuld
Belysning fra alle Sider, og give sine Tilhørere Adgang til at øve
fri og selvstændig Kritik; saa synder han imod Videnskabens
Aand, saa ophører han at være Videnskabsmand og forvandler
sig til Prædikant og Agitator .... man kan da ganske vist,
som Dagbladet glæder sig ved, ikke.naa ham juridisk, fordi hans
Fejl ikke er af juridisk Art: men moralsk er han dømt.«
(»Dr. G. Brandes.« II.).
Nu fulgte med kun et Aars Mellemrum den mærkelige
Fortælling Ein Fritenkjar, Garborgs første store digteriske Forsøg, en
Novelle, som i Grunden er rent lyrisk, hans sent vakte Ungdoms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
