Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremskridt, Læstedrægtigheden, Guanokratiet og den tyndblodige
Kultur, hvad alt sammen Bondestudenten med sin Marv skal
afskaffe eller opfriske og aandeliggøre. Daniel beslutter at være
ideel Student, han vil arbejde for Aand og Tanker og Poesi, og
Madstrævet vil han alje Dage hade. Var han blot rig! Han
ender med vild Begejstring og stærk Hikke.
Staklen har gaaet i for mange Skoler og haft for mange
Skolemestre; han har ikke kunnet tilegne sig den nye Kultur, og
hans Kundskabsbygning er et usammenhængende Skur paa
svigtende Grund. Det gaar daarligt ved Eksamen. Men værst af alt
piner Pengenøden. De gamle have sagt, at Fattigdom er Synd;
det var en hæslig Usandhed; men han føler, at Fattigdom er
Ulykke, — den værste og tungeste Ulykke paa Jorden. Og dog,
netop som han skal til at synke ned i sine Pengesorger, husker
han, at en sand Student ikke bør tænke paa Penge. Det er
jo poetisk at være fattig; en sand Student skal leve for Ideen,
og lade Kræmmere og Bønder slide for Mønt og Mad. Drømme
om sine Fremtids-Forhaabninger skal han. Det, der gør
Studenterlivet ideelt, det er jo i Grunden de store Drømme.
Og han vil trøste sig med sin Duskehue — men
Bondestudenten forstaar ikke at sætte den paa Hovedet med det rette
Fjong — og han vil trøste sig med sin Byfrakke — men Frakken
sidder ikke paa ham som paa de rette Standens Adelsmænd,
By-herrérne.
Daniel kedes snart. ved Forelæsningerne og slaar sig paa
Romanlæsning. Hans Fattigdom er nu saa absolut, at han maa
vælge mellem et af to: enten at sé sig om efter Arbejde eller at
spare for Alvor, paa Middagsmaden.
Han vælger at spare, at sulte sig1 en Smule. Han er slet
ikke bange for at lide lidt Nød, blot han kan slippe for at
arbejde. To Dage om Ugen springer han Middagsmaden over og
lever af »Hjemmemad.« Det er billigere og — mageligere. Han
bliver stedse mere lad. En Sofa, en Pibe og en Roman om
Kærlighed — det er hans Eksistens. Over Romanen faar hans Drømme
Liv, og Livet selv er jo kun en meningsløs, usund Drøm, som
han helst glemmer. Bliver saa Sulten for stærk, er
Dampkøkkenet i Nærheden:
»Stundom stjal han sig til Dampkøkkenet de Dage, da han
efter sin Beregning skulde holde sig hjemme. Den stærke, stramme
Madlugt kom over ham som en Forførelse og han luskede af Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
