Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Fru Erna Juel-Hansen: De tolv smaa Profeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos Pastor Skov, Skolens Religionslærer, og havde den foregaaende
Dag af ham faaet Paalæg om at bringe sin Klasse den
Meddelelse, at han ved kirkelige Forretninger var hindret i at give
dem deres sædvanlige Time. Hun holdt sig til Bogstaven i hans
Ord, bragte Klassen Budet og sprang højere vedkommende over.
Det var alt for rædsomt Grin at erobre en hel Times Frihed
uden Opsyn, til at man kunde lade det gaa fra sig for de dumme
Betænkeligheders Skyld, som Dydsmønstrene i Klassen kom frem
med. Skulde det værste ske, at de blev opdagede, var det ikke
første Gang, at hun ved en lille pyntelig Omskrivning havde
reddet sig og andre ud af en kilden Situation. Og derved blev det.
Det sidste Telegram lød peremptorisk: hold bare Mund og lad
mig raade.
Sangen endte. Frøken Boldt, en lille, forpjusket Dame,
stivede sig af op ad Dørkarmen, hun stod ved, og trak en
lille Bog i sort Bind med Guldsnit op af Lommen. Som
paa Kommando sænkede alle Isserne sig, blonde og brune
mellem hverandre. Med tør Halsstemme sendte Frøkenen
den gamle Huspostilles snørklede Ord ud over
Forsamlingen med samme Virkning som en Skalmejes Snærren over en
Faareflok.
Andagten var forbi. Overtrækket gled af, de skuttede sig
i Rækkerne, en og anden gabede meget højt, og saa marscherede
de ud i Tomands-Rækker.
Øverste Klasses Værelse laa for sig ved Siden af
Forsamlingssalen. Pigebørnene maatte forbi Frøken Boldt for at
komme derind. Margrethe Holm var i Spidsen. Nu kneb det.
»Hvem skal I ha’e i første Time?« spurgte Frøkenen, da de
allerede var i Døraabningen. Margrethe satte Næsen i Vejret, saa’
hende lige i Øjnene, kniksede og sagde uforfærdet: »Pastor Skov,
Frøken.« — Det sved dem lidt i Ørelapperne, da de luskede forbi
hende ind i Klassen.
Hun fulgte mod Sædvane med ind. De vekslede
fortvivlede Øjekast. Hun saa’ paa Uret: fem Minutter over ni.
Spænding, blev hun! eller gik hun?
De stod endnu op i en Klynge indenfor Døren. Pastor
Skov plejede at være saa sikker som Kuglen paa Nikolaj Taarn.
Men hun kunde ikke vente, hun skulde selv læse i en anden
Klasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
