- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
29

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Fru Erna Juel-Hansen: De tolv smaa Profeter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De smaa hvasse Øjne, der borer sig ind i hendes Ansigt,
synes at bore hendes Hjærne læns for hver Rest af Profeter, der
muligvis kunde være derinde. Med en Kraftanstrængelse hitter
hun endnu Malachias, der kommer dumpende uden Sammenhæng
med de andre. Saa er der ikke flere.

»Snavs,« siger Petersen lakonisk og gaar til en anden —
og nok én — og nok én. Ingen kan de tolv smaa Profeter i
Rækkefølge.

»De ^kal læres,« siger Petersen, »og det lige paa Stedet —
nu har I fem Minutter, og saa kan I dem.« Han lægger Uret
paa Bordet foran sig, trækker en Bunke Hæfter frem og giver
sig til at rette Regneopgaver. De er ra&nde fornærmede:
behandle dem som Børn — den gamle Remse — saadan noget
Barnemad! gærer det i dem, men fra Petersens Domme er
ingen Appel mulig. De stopper Fingrene i Ørerne og læser over
med Forbitrelsens Iver.

Fem Minutter efter hører han paany.

De tolv smaa Profeter sidder strunkt paa Rad selv i de
løseste Hoveder.

Det glimter lunt bag Brillerne, da han igen slaar ned paa
Nielsen og forlanger Profeterne i omvendt Orden.

Samme ugunstige Resultat, ingen slipper helskindet bag
fra gennem de ærværdige.

Atter fem Minutters Repetition. Ved en ny Overhøring
trækkes Profeterne baglænds som Perler paa en Snor.

Men Hr. Petersen er endda ikke færdig. Han lægger rolig
Regnehæfterne sammen og siger: »se, nu har jeg lært jer de
tolv smaa Profeter bag fra og for fra, nu gad jeg ogsaa vide,
hvem af dem der er den midterste––––-naa, Holm — —?«

Margrethe gætter vildt: Habakuk — — en anden
fore-slaar: Obadias — — Petersen fejer dem af Vejen med en
foragtelig Haandbevægelse. Saa er der pludselig et sorthaaret
Pigebarn, der rækker Pegefingren i Vejret:

»Maa jeg–––-maa jeg?«

»Naa, Isaksen, kom saa frem med Deres Visdom.«

»Der er ingen.«

»Rigtig, Isaksen, blind Høne kan ogsaa finde et Korn.
Det er nok ellers smaat bevendt med Børnelærdommen
herinde, kan jeg mærke. Hvad mener I om den Tidsfordriv at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free