- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
38

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Processen varede fra November til Marts. Der var ikke
mindste Grund til at hale den ud saa længe. Alle Kendsgerninger
vare klare, Forbryderen afgav en uforbeholden Tilstaaelse, det
var straks fra Begyndelsen utvivlsomt, at han havde handlet uden
medskyldige, og det eneste Spørgsmaal, som forelaa, var
saa-ledes det, om Guiteaus mentale Tilstand var saaledes, at han
kunde anses for fuldt tilregnelig. Men unødig Vidtløftighed er
bleven i den Grad Vane, at man vilde tro at forsynde sig, hvis
man under en Sensations-Proces som denne undlod at medtage
selv ganske irrelevante Omstændigheder, og hele Guiteaus Liv
blev gennemgaaet med en Udførlighed, baade for og imod, som
gik langt ud over Maalet. Netop fordi Forbrydelsen havde vakt
saa almindelig Afsky, og fordi Gerningsmanden var saa dybt
foragtet, viste Dommeren en sygelig Ængstelighed for at gøre noget,
der kunde se ud som et Indgreb i Forsvarets Frihed. Guiteau fik
Lov til at begynde Dagen med Smædeord imod Aviser, der havde
omtalt ham ilde, eller med Fortællinger om, hvad Folk havde
skrevet til ham. Under Forhandlingerne hændtes det idelig, at
han för op imod Scoville og skældte ham ud for »dumt Fæ«,
»Idiot« osv., eller at han insulterede Anklagere og Vidner, ja
selv imod Dommeren tillod han sig ofte nærgaaende Udfald og
Sigtelser, uden at denne tog sig videre af det. I Begyndelsen
talte han det rasende Menneske skarpt til og truede med at lade
ham føre ud af Salen, men da det ikke hjalp, lod han det blive
derved. Vidneforhørene over sagkyndige, hvis Mening æskedes om
den anklagedes mentale Tilstand, blev trukne ud i det uendelige og
gav Anledning til ganske unyttige Digressioner; det tillodes endog
Mrs. Scoville, som ikke havde nogen som helst locus standi. i
Processen, at interpellere de sagkyndige og udbede sig Forklaring
over flere Punkter. Usømmeligheden kulminerede, i alt Fald for
gammeldags Begreber, da der i Retten fremlagdes ikke blot den
Pistol, hvormed Attentatet var udført — hvilket var i sin Orden —,
men ogsaa den af Garfields Lig udskaarne Del af Rygraden, hvor
Kuglen var trængt ind, og da disse corpora delicti blev givne
Morderen i Hænde samt derpaa passerede Referenternes Række.

Om Guiteau var gal eller ikke, er endnu et omtvistet
Spørgsmaal, og det vil aldrig blive fuldt besvaret. Efter det
Indtryk, jeg modtog ved en omhyggelig Gennemlæsning af alle
Retsforhandlingerne, er der for mig ikke Tvivl om, at han led af
Højhedsvanvid, og at man vilde have været berettiget til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free