- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
44

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

salt Arbejde. De to andre Advokater havde KXPDoll. om Dagen.
Forsvaret var delt imellem syv eller otte Advokater, blandt dem
nogle af Skrankens store Navne, og deres Salær har staaet i
Forhold hertil. Lønningsmaaden med et dagligt Beløb har næppe
været uden Indflydelse paa Processens urimelige Længde. Der
var indstævnet Vidner for og imod fra hele Unionen, og deres
Rejseudgifter og Diæter løb op til store Summer. Stenografering
og Trykning af Vidneforklaringerne kostede mange Tusender.
Procesudgifterne vare ligesom Besvigelserne i stor Stil. Midt i
Harmen over den hele Skandale fandt Amerikanerne lige som en
Trøst i disse uhyre Tal: intet andet Folk i Verden kunde opvise
noget saa storartet.

Efter begge Processerne lød der højrøstede Beskyldninger
imod Nævningerne, at de havde ladet sig bestikke. Der blev
an-stillet Undersøgelser, som godtgjorde, at flere af dem havde været
Genstand for hyppig Paavirkning, der jo ogsaa var let nok, da
Juryens Medlemmer efter hvert Retsmøde vendte tilbage til deres
Hjem og private Dont. Noget egentligt Bevis fremkom dog ikke,
og de anklagede førte Krigen over i Fjendens Land ved at
paa-staa, og det ikke ganske uden Indicier, at det var Regeringens
Agenter, som havde søgt at stemme de edsvorne for en
Domfældelse. I alt Fald lod man Sagen falde.

Sigtelsen imod Juryen har imidlertid faaet en officiel Form
ved en Indberetning til Kongressen fra Unionens Altorney General,
Mr. Benj. H. Brewster, dateret den 3die December 1883. Det er
et højst mærkeligt Aktstykke og har da ogsaa vakt stor
Opmærksomhed, angrebet af nogle, billiget af mange. De Forenede
Staters højeste Justitsembedsmand retter heri et overordentlig
skarpt Angreb paa det herskende System for Strafferetsplejen,
dels i dennes Almindelighed og dels særlig for Washingtons og
det dertil hørende Distrikts Vedkommende. Det kan
sammenfattes i den Sætning, at der under den bestaaende Lovgivning
og den af Domstolene fulgte Tradition er en langt større
Sandsynlighed for den skyldige til at slippe fri gennem en eller anden
Bagdør end for den straffende Retfærdighed til at ramme
Forbryderen. Han fremhæver i saa Henseende den pedantiske
Omstændelighed, hvormed Stævning, Anklageakt og andre Dokumenter
skulle være affattede, og den Bogstavtrældom, hvormed enhver,
selv den i og for sig ligegyldigste, Unøjagtighed -benyttes af
Sagførere og anerkendes af Dommere som Formalitetsindsigelse. Der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free