Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans mest glemte Værker som for Eksempel: I attenhundrede
orj —. Odéon Teatret er i Færd med at genoptage et Stykke,
Henriette Maréchal, som han omtrent 1863 skrev sammen med
sin Broder, og som da blev saa hæftigt angrebet. Kort sagt,
denne Forfatter, der nu er over 60 Aar gammel, bliver ved en
uventet Lykke belønnet for Publikums langvarige Uretfærdighed.
Det, der forklarer, hvorfor Brødrene Goncourts Romaner
har brugt saa lang Tid om at blive paaskønnede af
Læseverdenen, er deres Stils særlige Ejendommelighed. I den
Overbevisning, at Kunsten at skrive især bestaar i at optegne
Fornemmelser og Sansninger, er de ikke bange for at opfinde nye
Ord, naar disse synes dem mere udtryksfulde, anvende en
særegen Ordføjningslære, bruge ualmindelige Ordstillinger i
Sætningsbygningen. Denne Fremgangsmaade giver deres Prosa et
ene-staaende Præg og vildleder den almindelige Læser, medens
derimod Folk af Faget har et rigt Udbytte af disse sproglige
Bestræbelser, saa meget mere som Brødrene Goncourt er
Æstetikere, der nøje vej,e hvert Ord, og hvis Dristighed altid er fuldt
overlagt.
Den Roman, den efterlevende Broderi Aar har udgivet,
hedder Chérie. Den indholder blot en paa Begivenheder fattig Historie
om en ung Pige af den fornemme Verden i Paris og foregaar
hen-imod Slutningen af Kejserdømmet. Jeg siger udtrykkelig:
fattig paa Begivenheder, ti det ideale Forbillede for en Roman,
saa-ledes som Goncourt opfatter den, vilde være en Bog, der var fri
for ethvert Spor af dramatisk Anlæg. Han slutter nemlig
saa-ledes: det, der udgør Grundlaget for en Karakter, er Vanerne,
men Vanerne fremkompier som et Udslag af det daglige Indtryk
af de samme Kendsgerninger, der tilsyneladende er uvæsentlige,
men i Virkeligheden af største Vigtighed. Romanen maa derfor
skildre disse samme Kendsgerninger, hvis den vil gøre det muligt
at opfatte Vanerne, og den maa systematisk holde al Intrige,
enhver usædvanlig Begivenhed, kort sagt alt, hvad der ikke ligger
i en Tilværelses rent daglige og almindelige Forudsætninger, borte.
Saaledes bliver »Chérie« slet og ret en Protokol over en ung Piges Timer
lige fra hendes spædeste Barndom til hendes tyvende Aar, da hun
bortrives af en kortvarig Sygdom. Bogen har alle*de Fejl og. alle de
gode Egenskaber, en saadan Plan nødvendig maa medføre. Den
har ikke. den dybe Enhed, der gør et Kunstværk til en Helhed,
man kunde næsten sige en Skabning, af hvilken man ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
