Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætning til Maupassant. Han skriver kun lidt og da Bøger, som
er umaadelig sammentrængte. Han har været tre Aar om at
udarbejde sin sidste Roman: A Rebours. Det er en meget
besynderlig Skildring af en ung Pariser, der, ked af alt og træt af
det, Flaubert kaldte „la bétise du soleil“, sætter som sit højeste
Maal at leve »stik imod« Naturen, og kun skaffe sig kunstige
Sanseindtryk. Til den Ende lukker han sig inde paa et lille
Landsted mellem Bøger, Fisk og Møbler, som han særlig
har udvalgt sig, og Huysmans’s Roman gaar helt og holdent ud
paa at analysere den sjælelige Forrykthed, en slig Levemaade
kan fremkalde. Alene denne Plan betegner det Synspunkt, ud
fra hvilket Forfatteren bedømmer Livet: han lider i den Grad
under Virkeligheden, at han næsten ender i Mysticisme, men da
han tillige er blottet for al dybere Idealisme, søger han »den
anden Verden« i Sanseindtryk i Steden for at søge den i en
fornyet Tro, og han henfalder til Smag for det kunstige, fordi han
ikke kan naa det overnaturlige. Hertil kommer, at Stilen svarer
til hans Ideer. Den udmærker sig ved noget højst
ejendommeligt, men vansires ofte ved alt for beregnede og vilkaarlige
Særheder. Dog røber A Rebours, med dette Forbehold, hvad man i
Forvejen vidste Huysmans i Besiddelse af: et ægte
Kunstner-temperament af en sygelig men meget fin Natur, tilbøjeligt til at
fortabe sig i Enkeltheder, men ganske ejendommeligt, og denne
Roman har fortjænt den Lykke, den har gjort hos literært
dannede Folk.
Der paatrænger sig mig en Bemærkning med Hensyn til
de forskellige Arbejder, jeg her snarere har løselig omtalt end
egentlig analyseret, det er at ingen blandt Romanforfatterne af
den iagttagende Skole nøjagtig skildrer det franske Samfund
saa.-ledes som det for nærværende Tid virkelig er. Det er
Undtagelsen, Goncourt og Huysmans med fuldt Overlæg holde sig til,
og skønt Daudet og Maupassant forsøge at skildre flere Personer og
Karakterer af en anden Natur, lykkes det dog ingen af dem at
frembringe Bøger, der kan tjæne som almindelige Aktstykker
med Hensyn til de franske Sæder. Saaledes kan man af disse
Bøger hverken se, hvilket overordentlig regelmæssigt Liv der
føres ude i vore Provinser, eller hvor strængt sparsommeligt vort
Husvæsen er indrettet, eller hvor fast knyttede vore
Familie-baand ere, noget som nødvendig maa falde enhver Iagttager af
det nuværende Frankrig i Øjne, og det samme gælder om de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
