Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tioner af Eksegesen bevaret en udsøgt Sans for det skønne i de
Trossætninger, ban en Gang hyldede, og han er en Mester i at
gengive denne Skønhed. Derimod fordyber Taine sig mer og
mer i en inderlig Tro paa Videnskaben, hvis Metode han med
den yderste Skarphed anvender paa hele Sagnet om 1789. Hans
fjærde Bind af »Origines« er egentlig Rædselsperiodens Historie.
Det er en Bog med en skarp Sjælelære, kløgtig Udlægning af
Begivenhederne, vidunderlig sikkert Anlæg, i hvilken alle Periodens
store og smaa Bødler staa med levende og kraftig fremhævede
Træk. Det er meget underholdende at lægge Mærke til den
Stilling, den offentlige Mening for Øjeblikket anviser Forfatteren.
Da Revolutionen vedvarende i Frankrig er et Tvistens Æble, har
ingen villet gaa ind paa Taines rent videnskabelige Upartiskhed.
Nogle, der hænger ved den gamle Statsforfatning, .har bemægtiget
sig hans Bog for dermed at gøre et rasende Anfald paa
Revolutionen, andre, der ere Tilhængere af det demokratiske Samfund,
har betragtet Forfatteren som en Slags frafalden. Det sande err
at Taine, hildet i sit System, ser og bedømmer Bevægelsen i 1789
med den samme naturalistiske Pessimisme, hvormed han har
fældet sin Dom over den engelske Literatur, Italien og .det franske
Samfund, som han i 1865 skildrede i sin Thobias Graindorge
(Pariser-Skildringer).
Til samme Gruppe af psykologiske Kritikere maa nødvendig
henføres et efter Forfatterens Død udgivet Arbejde af en Skribent,
der ved en Dagbog nylig har opnaaet Berømmelse hinsides Graven.
Det er Frédéric Amiel, der i levende Live var Professor i
Genéve. Han havde udgivet flere Bind Digte, der ikke havde
vakt nogen‘Opmærksomhed, men er nu næsten bleven berømt
ved en Samling af hans rent individuelle Tanker, kradsede op
uden Hensyn til en senere Offentliggørelse paa Bladene i hans
Kollegiehæfter. Amiel var blevén opdragen paa tysk og var aldrig
naaet til fuldt Herredømme over den franske Form; hans Stil
strutter af Ord, som kun kan förstaas af den, der er hjemme i
den hegelske Metafysik, og vrimler af svejtsiske Vendinger, som
en Pariser har ondt ved at gaa ind paa. Men Analysen i denne
Dagbog er saa indtrængende, at den sejerrig bestaar Kampen med
den ufyldestgørende Form. Amiel har paa en fortræffelig Maade
gjort Rede for en Sjælstilstand, der ganske hører Samtiden til og
er det avlende Princip for al sentimental Pessimisme, nemlig det
Indtryk, der fremkaldes af Spliden mellem Menneskets Fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
