Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke faa have vistnok undret sig over, at denne Prins
moralsk var mislykket saa fuldstændigt, skønt han i visse Maader
havde været lykkeligere stillet end de fleste Kongebørn paa den
Tid, idet hans Forældres huslige Liv maatte kaldes
mønsterværdigt og hans Opdragelse, selv om den var for stræng, dog
synes at have været ledet efter en ret fornuftig Plan. Horace
Walpole *) siger med sin sædvanlige Bitterhed, at da Prinsen af
Wales traadte ud i Livet, teede han sig, som om han var bleven
opdragen i en Knejpe. Mellem en saadan og det Hjem, af hvilket
han var udgaaet, var der end ikke den fjærneste Lighed. Og
Walpoles Ytring .er, trods den Kærne af Sandhed, den
indeholder, idet Prinsen tidlig forfaldt til Spil, Drik og Udsvævelser,
alligevel vildledende; ti ganske vist var den Fernis, der dækkede
over det simple Stof, af hvilket han var formet, tynd og
uholdbar nok; ganske vist brød over for hans nærmeste hans Raahed
nu og da frem paa en oprørende Maade, men hans Optræden
over for Verden i Almindelighed var en saadan, at den
erhvervede ham det Tilnavn, han satte saa megen Pris paa: »den første
Gentleman i Evropa. <
Men kan hans tidlige Fordærvelse saaledes paa ingen
Maade forklares gennem det Eksempel, han havde modtaget i sit
Hjem, saa er det paa den anden Side vistnok med Rette blevet
fremhævet, at den dræbende Kedsommelighed, der herskede ved
Georg den tredjes og Dronning Charlottes Hof, har bidraget til,
at deres mange Sønner artede saa slet. Det nytter lidt, at Luften
man indaander er ren, naar den dertil er baade kold og tør.
En dansk Forfatter*) har omtalt den Lighed, der findes mellem
Georg den tredje og hans Søstersøn Fredrik den sjette. Den er
vistnok umiskendelig. Men hvad enten det kom af, at den danske
Konge fra Ungdommen af ejede den Magt over for sit Folk, som
den engelske haabløst men brændende længtes efter Livet igennem,
eller af en Forskellighed i deres Natur, nok er det, Georg den
tredje teede sig, trods de hæmmende Baand, med hvilke den
engelske Forfatning havde bundet hans stædige Vilje, atter og atter
som en Pespot, medens Frederik den sjettes Regering kun har
faa tyrranniske Handlinger at opvise. Som Bevis paa, hvor ilde
’) Søn af Georg den førstes navnkundige Minister og selv bekendt som en
ypperlig, men skarp og satirisk Brev- og Memoireskribent.
’) G. Brandes: Hovedstrømninger. Naturalismen i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
