- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
83

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i høj Grad uklogt at lade hende opvokse under den forhadte
Moders Indflydelse. Der er da heller ikke i Aarenes Løb blevet
sparet noget for at fjæme de to fra hinanden. Vi have allerede
sét, at Prinsessen maatte lade sit Barn forblive i Carlton-House,
da hun selv forlod Slottet. Dog havde hun i de første Aar Lov
til at besøge den lille Pige saa ofte som hun vilde, ligesom hun
vedblivende beholdt sine Værelser i Carlton-House. Hun gjorde
udstrakt Brug af den givne Tilladelse og kom to til tre Gange
om Ugen til London. Hun var en stor Børneven og selvfølgelig,
meget indtaget i Charlotte. Miss Haymann, der blev ansat som
Guvernante hos denne, da hun kun var halvandet Aar gammel,
skildrer hende som et meget smukt, livligt og heftigt Barn, der
stampede i Gulvet, naar man sagde hende imod, men hvis Graad
i et Nu forvandlede sig til Latter. Hun fortæller, hvorledes
Charlotte rev sine smaa Huer itu for at vise Miss Haymann,
hvorledes Csmning tog Hatten af for hende, naar han red forbi i
Parken, og hun giver en pudsig Skildring af Barnets tidlige
Indøvelse i at give den populære. Miss Haymann maatte nemlig
den 4de Juni 1797, paa Kongens Fødselsdag, bringe den lille
Pige til Buckingham Paladset. Vognen maatte to Gange køre
frem og tilbage i Parken, for at den dér forsamlede Mængde
kunde faa Barnet at sé, og Charlotte raabte uafbrudt Hurra og
kyssede paa Fingeren, og »Folk saa’ meget fornøjede ud og løb
bestandig med Vognen«. Om Aftenen gentog hun samme Idræt
en hel Time igennem fra et Vindue i Carlton-House, uden for
hvilket en Menneskestimmel var forsamlet, medens Brevpostens ,
Vogne kørte forbi i Procession. Det var nemlig paa den Tid
Skik, at de nævnte Vogne om Aftenen paa Kongens Fødselsdag
kørte gennem Londons Gader for at fremvise deres nye
Forspand og Postfolkenes nye Uniformer.

Den Maade, paa hvilken Miss Haymann blev behandlet af
Charlottes Forældre, er betegnende for dem begge. Prinsen
udfoldede hele sin Elskværdighed ved deres første Møde. Han
forsikrede hende om den store Tillid, han nærede til hendes
Dygtighed, hvor lykkelig han var ved, at hun skulde være hos hans
Barn osv. osv. Den gode Miss Haymann blev saa fortryllet, at
hun i et Brev fra de Dage udbryder: »Aldrig har nogen haft

mere indtagende Manerer. Jeg kunde have sat mig hen og grædt
over, at han ikke i alt er, som han burde være. Undertiden er
det umuligt at tro, at hans Hjærte ikke af Naturen er godt.«

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free