Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det voksede til og tidlig røbede sin kloge, opvakte Natur, glimre
med sine smaa Færdigheder, naar fremmede vare tilstede og paa
mange Maader nærede den Forfængelighed, hun burde have
modarbejdet. Ingen af den lille Piges Fejl eller Lyder forblive skjulte
for den ængstelige Faster, og i et af sine Breve taler hun om,
hvorledes Lady Elgin bedst vil kunne faa Bugt med den
Gerrighed, hun mener at have opdaget hos den endnu ikke seksaarige
Charlotte. Hun raader til, naar de ere tagne paa Landet, da en
Dag at gaa ind i et fattigt Hus, hvor Børnene ere forsultne og
pjaltede og sé, om det ingen Indtryk gør paa hende. Bedst
vilde det være, om Lady Elgin samtidig lod forfærdige nogle
Klæder til Børnene, »og saa nogle Dage efter lod Charlotte sé
dem rene og lykkelige«. Om Lady Elgin fulgte dette Raad vides
ikke, men Charlottes Regnskabsbog fra hendes syvende og ottende
Aar, som til Dels er ført-af hende selv, gør Rede for saa mange
fattige, blinde og lamme, der have modtaget Gaver af hende, at
man ligefrem glædes ved at sé, at hun dog har anvendt nogle
faa Shillings paa Pensler, Billeder o. s. v. Forhaabentlig var
denne pludselige Godgørenhed frivillig, hvad Lady Elgins
forstandige Maade at omgaas Barnet paa gør sandsynlig. At hun som
voksen var gavmild og ædelmodig er vist, og Gerrighed var
ganske sikkert ogsaa en Last, hun ikke kunde have arvet efter
sine Forældre. Lady Elgin fattede megen Godhed for den lille
Pige, om hun end følte, at hun var vanskelig at opdrage. Hun
var et højhjærtet, men et lidenskabeligt Barn. Hun var opvakt,
men hun vidste det og ønskede ogsaa, at andre skulde vide det.
Hun var kærlig, men gav uden Modstand efter for enhver
Følelse, der rørte sig i hende. Hun havde med ét Ord arvet langt
mere af sin Moders end af sin Faders Natur. Havde det
modsatte været Tilfældet, vilde de mange Taarer ikke være flydt ved
hendes Død og hendes Minde ikke indtil vore Dage være blevet
bevaret og elsket.
I Aaret 1804 tog Lady Elgin sin Afsked, og der skete
forskellige Forandringer i Charlottes Forhold. Prinsen af Wales og
hans Fader vare efterhaanden bievne næsten fuldstændig
fremmede for hinanden. Kongen følte en rettænkende Mands Harme
ved at sé, hvorledes hans Søn havde løst sig fra alle
Forpligtelser over for sin Hustru, og han oplraadte ved enhver Lejlighed
som hendes Beskytter. Den Omstændighed, at Georg den tredje
vedblivende besøgte sin Svigerdatter, var Prinsen i høj Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
