- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
86

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

imod. Kongen havde længe ønsket at overtage Ledelsen af
Barnets Opdragelse, idet han vedblivende forsikrede, at han
hverken vilde gøre Indgreb i Faderens eller Moderens Rettigheder.
Forsikringen om det sidste var netop det der gjorde, at Prinsen
intet vilde høre om Kongens Forslag. Førstnævnte havde alt
længe bevaret en haardnakket Tavshed, hver Gang Prinsessen
henvendte sig til ham med Bøn om at maatte faa sit Barn til
sig. I 1804 søgte Prinsen at faa en Udsoning i Stand med
Faderen, rimeligvis dreven dertil af Ønsket om at opnaa en højere
Post i Hæren, noget som vi vide ikke lykkedes ham. En af de
Indrømmelser, han vilde gøre Kongen, var den at overgive sin
Datter i hans Varetægt. Underhandlingerne herom trak i
Langdrag og vare paa et hængende Haar strandede, da Mangel paa
Ordholdenhed gik Haand i Haand med Prinsens Mangel paa
Sanddruhed og næsten umuliggjorde enhver Forhandling med
ham. Omsider kom det til en Afgørelse, og Kongen gik af med
Sejeren. Charlotte blev i 1805 forflyttet til Windsor, hvor hendes
Bedstefader tilbragte en stor Del af Aaret, og hvor han for
Fremtiden selv vilde vaage over hendes Opdragelse. Denne. Forandring
kunde ved første Øjekast synes en stor Forbedring i - den lille
Piges Stilling. Hendes Bedstefader elskede hende og knyttede
tidlig store Forhaabninger til hende. Han traf de efter hans
Skøn bedste Foranstaltninger til hendes Opdragelse og
Undervisning og glædede sig ved Tanken om alle de Fordele, hans
Barnebarn skulde drage af Opholdet i Windsor. Men fra det
Øjeblik, Charlotte blev overgivet til sin Bedstefader, kom hun
samtidig iil at leve i den isnende Kulde, som tiendes
Bedstemoder udbredte omkring sig. Dronning Charlotte var, trods sit
ubetydelige Ydre og sin temmelig tarvelige Begavelse, en ret
mærkelig Kvinde. Hendes Ægteskab, der blev stiftet paa samme
Maade som Karoline af Brunsvigs, uden at de paagældende havde
fjærneste Kendskab til hinanden, ’forløb fredeligt ja endog
lykkeligt, og Kongeparrets Dyd og ægteskabelige Troskab var hævet
over enhver Tvivl. At Dronningen ønskede, at Hoffet skulde
følge det Eksempel, hun og Kongen gav, var naturligt. Men
denne i og for sig saa agtværdige Stilling som Dydens
Repræsentant og Vogter har som bekendt ogsaa sine Farer og Fristelser,
og Dronning Charlotte strandede paa de samme Skær som mange
agtbare Kvinder før og efter hende. Hun blev haard, stræng og
selvgod, og hendes Sømmelighedsfølelse udartede til en utaalelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free