- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
90

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nok maa forudsætte, at de omtalte Breve bleve læste gennem
moderlige Briller, kunne vi alligevel i dette Tilfælde fæste Lid til
Prinsessens Ord, ti hendes Udtalelser om Datterens Naturlighed
falder ganske sammen med, hvad der ellers foreligger om hende.
Saaledes skriver to Aar senere en af Prinsessens Hofdamer, der
just ikke var partisk for Charlotte, følgende om hende: »Saa
snart hun bliver fortrolig med nogen og giver efter for sine
naturlige Følelser, taler hun med en Oprigtighed og Aabenhed,
der er meget indtagende.« Det synes at have været et Særkende
ved hende, at hun var uimodtagelig for Dressur, men i
allerhøjeste Grad modtagelig for Indtryk. Den førstnævnte Egenskab
umuliggjorde et godt Forhold til hendes Bedstemoder, der i sit
heftige og varmtfølende Barnebarn kun saa’ en ulykkelig
Gentagelse af Moderen. Charlotte hørte til dem, hos hvem
Haard-hed og Mistillid fremkalder Trods, og hendes ydre Væsen, navnlig
over for Bedstemoderen, var længe et saadant, at det maatte
vække Forundring, og hos forud indtagne Vidner Forargelse.
Endnu da hun var atten Aar gammel har den hollandske Gesant,
van der Duyn, sagt om hende, at hun lignede »en oprørsk Dreng
i Skørter«. Rigtignok havde denne Mand, som vi senere skulle
sé, paa sit Fyrstehus’ Vegne Grund til at beklage sig over hendes
Oprørskhed, hvorfor han ikke kan betragtes som et ganske
upartisk Vidne, men alligevel maa det indrømmes, at Charlottes
Opdragelse først er bleven fuldendt i hendes Ægteskab. Men
hendes Mangler vare lette at afhjælpe. Hun har sjælden
forsyndet sig mod andet end mod de rent ydre Former, som det
gode Selskab kræver, hvorimod en sjælden Grad af medfødt
Pligtfølelse i Forbindelse med stærke og højsindede Følelser gjorde,
at hun under de vanskeligste Forhold og overladt, som hun var,
til sig selv alene næsten altid greb det rette. Som vi vide, hørte
hun ikke til de lykkelige Børn, som i deres nærmeste Slægt finde
det naturlige Forbillede at danne sig efter. Den ulykkelige
Georg den tredje, som trods alle sine Mangler virkelig havde
Egenskaber, der maatte indgyde Ærefrygt, blev, da Charlotte var
fjorten Aar gammel, afsindig for Resten af sit Liv. Hvor fjæm
og kold Dronningen stod for hende, vide vi allerede, og det er
mere til at undres over, at der kom et Øjeblik, da Charlotte viste
sin Bedstemoder Retfærdighed, end at hun længe nærede den
bitreste Uvilje imod hende. Over for Prinsen af Wales synes
Foragten efterhaanden at være bleven den fremherskende Følelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free