Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende fra London, hvor hun den Gang opholdt sig, til Windsor
for saaledes at faa hende af Vejen. Hendes Liv vedblev &t gaa
paa den samme ensformige Vis som altid, kun afbrudt af de
sparsomme Besøg hos Moderen, der dog nu fandt Sted i dennes
Hjem, eller af de kedsommelige Familiesammenkomster hos
Dronningen og hendes Børn. En stor Begivenhed var det derfor, da
Charlotte i 1812 fik Lov til at tage hen i Operahuset. Hun
fulgtes med .sin Tante, Hertuginden af York, og tiltrak sig alles
Opmærksomhed ved den indtagende og naturlige, men ukongelige
Maade, paa hvilken hun lagde sin Interesse og Glæde for Dagen,
en Glæde, der navnlig viste sig, naar hun blandt Tilskuerne
opdagede en eller anden af sine Venner, som da blev hilset med
Nik og Smil. Charlotte, der i sin korte Levetid synes at have
lét og grædt overordentlig meget, skal ogsaa denne Aften, før
hun begav sig hen i Teatret, have udgydt Taarer, og skønt de
maaske havde en mindre alvorlig Grund end mange, der senere
have gjort hendes Kinder vaade, ere de for saa vidt bievne
mærkværdige, som en Digter har foreviget dem. Grunden til hendes
Bevægelse angives forskelligt. Den sande Forklaring er rimeligvis
den, at Charlotte, som den omtalte Dag spiste til Middag i
Carlton-House, ved Bordet blev paa det pinligste berørt ved at
høre den Tale, hendes Fader efter at have drukket for meget
hengav sig til. Hun siges at have rejst sig grædende og paa sin
heftige Maade have erklæret, hvor ulykkelig hun var ved at
skulle være Ørevidne til sligt. Dette rygtede sig og kom,
rimeligvis i en forvansket Gengivelse, til Byrons Kundskab, som i den
Anledning skrev de bekendte Linjer:
Weep daughter of a royal line,
A Sires disgrace, a realms decay.
Ah happy if each tear of thine
Could wash a fathers fault away!
Weep — for thy tears are vertue’s tears —
Auspicious to these suffering isles;
And be each drop in future years ,
Repaid thee by the peoples smiles!
(Begræd, Datter af en Kongeslægt, en Faders Vanære og et Riges
Forfald, og gid dine Taarer kunde udviske din Faders Skyld!
Græd, ti dine Taarer ere Dydens, som spaa Lykke for disse lidende Øer,
og gid hver Draabe i kommende Aar maa blive gengældt dig af Folkets
Smil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>