- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
100

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og fremmest er vundet ved Rejser og Studier i Datidens store evropæiske
Kulturlande. I hvert Tilfælde lader hint Fænohien sig kun forklare
paa denne Maade. Holberg staar da fra først af som en fremmed
i sit Folk. Men, da han dog sidder inde med, hvad Nationen trænger
til, og den efterhaanden mere og mere drager en væsentlig Del af
sin aandelige Næring af hans Skrifter, ender det tilsidst med at
han i vore Dage bliver én af de mest nationale Forfattere.

Andet Kapitel, der behandler Holbergs Samtid, forekommer
os at være det mindst heldige i Festskriftet. Paa Grund af vor
Memoireliteraturs Fattigdom har det været vanskeligt for
Forfatteren at tilvejebringe et Antal typiske Skikkelser fra de
forskellige Stænder paa hin Tid, der kunde bringe os til at forstaa
Holbergs Figurer og det Publikum, han kunde gøre Regning paa.
Forfatteren har da i saa Henseende taget, hvad han kunde faa.
Men en Mand som Etatsraad Johan Monrad, hvis første Ungdom
falder sammen med Suverænitetens Indførelse, og hvis Biografi i
saa meget minder om Renaissancen, burde ikke være valgt, og
en saa ægte Pedanttype, som Bircherod i Aalborg vraget. Naar
Bircherod skriver i sin Dagbog den 8de Dcbr. 1703: Ȯoli furor,
hvilken hos os in Gradu positivo, men hos australiores’Daniae
incolas in Gradu eomparativo grasserede, den vaar apud exterös
in superlativo afskyelig. Vi maa takke Gud, at bemeldte Uvejr
hos os var intet at regne imod calamitosissimam illam
vento-rum rabiem, hvilken man in remotioribus_ provinciis maatte
fornemme« — saa kan man ikke forlange bedre Stygotiusstil.

Ypperlig er derimod Brandes’ Paavisning af, hvorledes
Satiren og Spotten vækkes hos Holberg ved Fejden med Højer og
Nødvendigheden af hans Overtagelse af den metafysiske Lærestol
ved Universitetet. »Der staar han da, den stakkels Professor i
Metafysik mod sin Vilje og docerer, for at tjæne Livets Ophold,
Ting, hvorpaa han ikke tror, og hvorved han intet kan tænke,
medens foran ham nogle faa sortkjolede Studiosi skrive
Visdommen ned og lære den udenad, og medens i Høresalene rundt
om det lærde Korps med hellig Alvorlighed forfægter,
demonstrerer, skiller og beviser det rene intet. Er Situationen ikke
ironisk, mefistofelisk eller tragikomisk? Er det et. Under, om
Ironien nu bliver Grundstemningen i denne Sjæl, et Under om
Smilet, det tilbagetrængte Smil, vil frem og lejre sig om disse
Læber, eller er det ikke fuldt naturligt, at den ny Professor faar
et eget Syn paa dette Lærdomstempel, det Land, hvori det er et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free