Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Teatrene. — Holbergforestillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enkelt Scene kan imidlertid ikke redde Helheden, som udviskes ved Hr. Schrams
altfor ringe individualiserede Jeronimus. Repræsentanten for det gamle skygger
ved sin Ubetydelighed for hele Stykkets Ide.
Midtpunktet for de Holbergske Forestillinger paa Nationalscenen dannede
som naturligt Hr. Olaf Poulsen. Han var Kilian, Henrik, Kandestøberdreng.
Som den sidste fejrer han sin største Triumf. Jeg fattes den Sans for komisk
Kunst, der her ene kunde lægge mig de rammende Ord paa Tungen, og en
banal Adjektiver paaklæbende Lovtale finder jeg for ringe, uværdig, baade den,
overfor hvem den anvendes og den, som anvender den. Olaf Poulsens Kunst er
frodig, strømmende fra Naturellet selv, frit-født; overmodig i Følelse af egen
Sundhed. Den kvæger os, fordi den ikke kender til Anstrængelse. Den lever
i Smil og Kaadhed og Latter. Men den bliver stor, fordi den respekterer
Traditionen og giver eget Liv i de store Mønstres Billede.
Kilian i ,Ulysses‘ var fremfor alle et Bevis paa, at selv det frodigste
Lune fuldkommen kan bøje sig for Traditionens Fordringer. Af Olaf Poulsens
hundrede Paahit i denne kaade Rolle var der ikke det ringeste Paafund, som
ikke var udsprunget af selve Stykkets Aand, var vokset i dette ParodispHs
egen Luft. Poulsen strøede Munterhed ud i de Kedsomhedens Furer, som
l’forstaaelighed og Fjærnhed drager gennem del Holbergske Stykke. Han og
Kostymieren, der havde overgaael sig selv med vittige Udstafferinger af saavel
Guder som Mennesker, førte Ulyeses’ Trojanerhær baaret af Latterbølger til
Succes’ens Havn, — hvor Kransene ventede Henrik og Magdalone, de to, som
under hele Holbergfesten .holdt Idéens Fane højt*. Fru Phister og Olaf
Poulsen gjorde Honnørs for Nationalteatret, og de bør modtage alles Tak.
Saaledes er Holbergdagene forløbne og har efterladt deres Skrift for
hver den, som forstaar at læse: Bevar ubrødeligt den sceniske Tradition, som
er Folkets egen levende Historie.
Herman Bang.
Teatrene.
(Efter Holberg forestillingerne).
Samtlige Privatteatre har omtrent ved Nytaar skiftet Program — uden
ved de nye Stykker at have forandret Sæsonens Fysiognomi. Istedenfor gamle
Farcer har vi faaet nye Farcer: .Den forbudne Frugt* for .Froken Xitouehe*;
.En Brud bag Kulisserne* for .De røde Dominoer*; et Udstyrsstykke med
megen Sang for et Sangspil med stort Udstyr. Voila tout. Man synes
virkelig. naar man sér tilbage paa hvad denne Sæson har bragt — nied Undtagelse
af Holberg —, al sé alle vore tre Teaterpersonaler med hverandre i Hænderne
i tn lang Kæde snurre vildt ruudt i Farcernes uendelige Dumbeds-Kankan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
