Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
givningen, alene ved Forholdenes Magt fremvoksede Institution’,
der nu er bleven et Hovedhjul i det hele Maskineri. Jeg mindes
at have læst, længe før end Todds Bog udkom, Artikler i engelske
Blade, navnlig i Times, som hi eg et tydelig paaviste Kabinettets
illegale Natur, eller rettere dets Mangel paa legal og konstitutionel
Hjemmel, og dette blev allerede den Gang ikke behandlet som
nogen ny Opdagelse, men som noget, der var publici juris.
En Misforstaaelse er det sikkert ogsaa, naar der siges om
den amerikanske ’Unionsforfatning af 1787, at den var tilsigtet at
skulle saa vidt muligt være en nøje Kopi af den engelske
Konstitution, men at den, »Koncipisterne uafvidende«, blev noget helt
andet. Den danske Forfatter er formodentlig her bleven ledet
paa Vildspor af sine engelske Kilder. Den britiske Selvfølelse
ynder denne Illusion og vender gæme tilbage til den; en
læseværdig Afhandling i Quarterly Revietc for Januar 1885, der for
øvrigt roser det amerikanske System paa det engelskes
Bekostning, gaar ud fra denne Lighed som noget givet. Men
Lovgiverne af 1787 havde ikke den Hensigt, som tillægges dem.
Unionsforfatningen blev til, fordi den Konfederation af Staterne,
som overlevede Uafhængighedskrigen, viste sig mere og mere ude
af Stand til at bevare Enheden, fordi den øverste Myndighed
savnede ethvert Middel til at tvinge de afvigende Viljer til
Underkastelse. Den tog Sigte alene paa at rette denne Grundfejl i
Organisationen, men tog for øvrigt det fuldeste Hensyn til saa vel
Staternes som Individernes alt bestaaende Frihed. I denne
Henseende gjorde Koncipisterne en Dyd af Nødvendighed, ti det var
ikke nogen let Sag at faa de mange stridige Hoveder under en
Hat, at overvinde al den Mistænksomhed, Mistillid og
Selvraadig-hed, der dannede Skyggesiden til Frihedsfølelsen og den vundne
ydre Uafhængighed. Nu tales der om »Fædrenes store Værk«,
som om det var en Inspiration fra oven, hilset velkommen af et
jublende og taknemmeligt Folk, men Sandheden er, at den
amerikanske Unionsforfatning har haft trange Fødselsveer trods nogen
og mere end en Gang. var lige paa Nippet til at blive en Abort.
Mange Ofre af det i og for sig fornuftige maatte gøres for at
forsone den specifikt amerikanske Følelse, og enhver Bestræbelse for
at efterligne en britisk Model vilde have vakt en lidenskabelig
Modstand. Vel lader det sig ikke nægte, at Forfatningens
egentlige Skabere: Alexander Hamilton, Jay, Madison og den hele
Skole af »Federalister«, som Partinavnet den Gang var — i Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
