- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
128

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunnet vente nogle Maaneder, vilde dette Forhold vistnok have
stillet sig for ham i et andet Lys, ti Udfaldet af hin Kamp har
netop igennem Kendsgerninger bevist, at Overhuset har bevaret
sin modererende og kontrollerende Indflydelse, at
Tokammersystemet endnu i England er meget mere end en Form. Det vil
erindres, at’Overhusets Forkastelse af Bill’en om at give
Valgretten i Landkredse den samme Udstrækning som i Byerne og
dets Fordring om at ville kende Grundtrækkene i den- bebudede
Omlæggelse af Valgkredsene, før end det vilde tiltræde hin Reform,
fremkaldte en Række af meget heftige Angreb paa det
konservative Flertal i Huset og paa dettes forfatningsmæssige Stilling i det
hele. De radikale, lige fra John Bright og Chamberlain ned til
Labouchére og Bradlaugh, greb med Begærlighed denne Lejlighed
til atter at komme frem med deres gamle Fordring om Overhusets
fuldstændige Afskaffelse, og paa talrige Folkemøder udgødes der
Strømme af Haan og Spot over Lorderne. Selv Gladstone, hos
hvem Demagogen altid kæmper om Forrangen med Statsmanden,
lod sig af sin Harme over den rejste Modstand henrive til det,
som en engelsk Premierminister aldrig burde gøre sig skyldig i,
et Angreb paa den bestaaende Statsforfatning; han nøjedes ikke
som Lord Grey i Trediverne med at bebude nye Pairsudnævnelser,
men gik løs paa Overhuset som konstitutionel Institution og truede
dets Tilværelse. Bevægelsen imod det arvelige Hus, som
teoretisk set er en Absurditet, fandt en saa meget villigere Jordbund,
som det maa erkendes, at Lorderne for Tiden indeholde et mindre
Gennemsnit af Dygtighed og navnlig færre lysende Stjærner end
for et Decennium eller .to sidén, og at deres Debatter ere bievne
mattere og mindre frugtbare end i fordums Dage. Men just som
Bevægelsen var paa sit Højdepunkt, fandt Gladstone det rigtigt
at slutte et Forlig med den Modstand, som ikke havde villet lade
sig bøje ved Trusler, og at indgaa en Overenskomst med Lord
Salisbury, i Følge hvilken Overhusets Forlangende om at kende
noget til Redistribution, før end det indrømmede Udvidelsen af
Valgretten, i det væsentlige blev opfyldt. Denne Indrømmelse var
langt mere end en Formsag. Vel er Loven om de nye
Valgkredse ikke bleven forelagt eller vedtagen sammen med den anden,
men der er underhaanden truffet Aftaler imellem de to Førere,
hvorved den af Torierne frygtede Fare, nemlig at Lejligheden
kunde blive benyttet til en Undergravning af deres Partis Styrke,
blev forebygget. Overhuset har saaledes i Gerningen vist sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free