Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
givne statsretlige Forudsætninger, kunde ingen enkelt Forsamlings
Votum eller Partifarve blive af afgørende Virkning.
Spørgsmaalet om Parlamentarisme kunde egentlig først
op-staa efter 1866, da det, der var tilbage af Monarkiet og af
Danmarks Rige, havde faaet én Forfatning og én Repræsentation.
Og det er ganske interessant at se, hvorledes Forholdenes Magt
straks gør sig gældende i parlamentarisk Retning. Allerede
Ministeriet Frijs, der var kommet til Roret i Tillid til, at det vilde
formaa at samle Flertal i baade Rigsraad og Rigsdag, altsaa i hele
fire Forsamlinger, for den nødvendige Grundlovsforandring, en
Forventning, som det ogsaa retfærdiggjorde — allerede dette
Ministerium stillede Kabinetsspørgsmaalet og gjorde det i Folketinget
alene; det erklærede at ville fratræde, saafremt dette Ting
nægtede en Bevilling til Forstærkningens Indkaldelse, og da det
alligevel skete, ind gav det sin Demission. Det er sandt, at der hertil
knyttede sig den ejendommelige Omstændighed, at Grev Frijs
bebudede sin nærforestaaende Afgang, selv om Bevillingen gaves,
men dette ophæver dog ikke det Præcedens, at dette Ministerium,
det første efter Grundlovens Unifikation, traadte fra Scenen paa
parlamentarisk Maade. Heri saa’ ingen den Gang nogen
»Folketings-Parlamentarisme«. Nogen Tid i Forvejen havde det stillet
Kabinetsspørgsmaalet lige overfor Landstinget alene, nemlig i Anledning
af Valgmenighedsloven; det var paa et hængende Haar, at
Landstinget havde som Kronos fortæret sit eget Barn — ti Ministeriet
Frijs var i ikke mindre Grad end det nuværende Estrupske et
Landstingsministerium — og kun en uventet Vending af
Stemningen lige i det allersidste Øjeblik frelste Situationen. Var
Kabinettet Frijs gaaet af paa en ugunstig Afstemning over
Valgmenighedsloven, vilde ingen deri have set en særlig
»Landstings-Parlamentarisme«. Ministeriet Holstein, som fulgte efter, var
ikke særlig baseret paa det ene eller det andet Tings Flertal —
det maa for øvrigt erindres, at endnu i 1870 var Forskellen
imellem de to Hovedpartiers Styrke i Folketinget ikke mere end
et Par Stemmer — men det var dannet med det umiskendelige
Formaal for Øje at kunne arbejde sammen med begge Ting, og
det kunde denne Regering, ihvor vel allerede den var Genstand
for de første parlamentariske Angreb. Finansminister Fenger gik
af,# da Folketinget med en meget ringe Stemmeforskel nægtede
ham en Skattelov, og hele Kabinettet Holstein traadte af i 1874,
da denne Samarbejden glippede, og dets Efterfølger, Ministeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
