- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
142

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Arkitekt E. Schiødte: Theophilus Hansens Tegninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der er en Retning i vor moderne Bygningskunst, som har
haft et klart Blik herfor, og som da selvstændigt og klogt har
valgt at gaa en anden Vej, og denne Vej vil sikkert følges mere
og mere af de yngre, ti Vejen er den rigtige, og enhver har jo
Lov til at gaa ad den paa den Maade, der passer for hans
Ejendommelighed. Vi staar her lige overfor Spørgsmaalet om
Materialet.

Hvoraf skal Theophilus Hansens Bygninger opføres? Da
man af let forstaaelige Grunde vel næppe har tænkt sig at
anvende Marmor, maa man efter Tegningernes Karakter at dømme
antage, at de skal opføres af Mursten, dækkede med en Skal af
Puds eller Plader af Kalksten eller Sandsten. Der er for
Rigsdagsbygningens Vedkommende ingen Grund til at formode andet, og
hvad Slottet angaar, kan der ikke godt tænkes andet, da det jo
er Meningen at benytte de forhaandenværende Mure, en forøvrigt
temmelig problematisk Idé. Nu er imidlertid en af
Bygningskunstens Hovedfordringer den, at Materialet skal rette sig efter
det Klima, hvor det skal befinde sig, og Spørgsmaalet bliver da,
om denne Fordring paa denne Maade bliver tilfredsstillet. Jeg
mener det ikke.

Hvem husker ikke det gamle Kristiansborg Slot evig og
altid hehængt med Stilladser for at reparere den altid affaldende
Puds? Hvem har ikke med Beklagelse iagttaget, hvorledes de
smukke Kalkstens-Portpartier ved Ørsteds-Parken Dag for Dag
bliver mere og mere snavsede, sorte og uskønne? Hvem har ikke
inderlig ærgret sig over at se det nye kongelige Teaters fine og
noble Facade skæmmet af den modbydelige Smudsfarve,
Beklædningssi enene efterhaanden har modtaget? Og netop alt dette er
Eksempler paa de omtalte Byggeæmner.

Nej, der er kun to Materialier, vi med Held kan anvende:
den brændte Sten og Graniten; og netop dem producerer vort
Land selv, og netop de taaler vort Klima. Og dem har den
Retning blandt vore moderne Arkitekter anvendt, hvortil jeg før
hentydede og det med Rette, ti ligeoverfor dem har vi
Aar-hundreders Erfaring med Hensyn til deres Holdbarhed og andre
gode Egenskaber. Her skal ikke nævnes Navne paa Personer,
men kun paa Bygninger; se blot paa Nationalbanken og
Universitetsbiblioteket, paa Diakonissestiftelsen og Blindeinstitutet, paa
Kommunehospitalet og Grøns Pakhus, paa St. Pauls Kirken og
St. Jakobs Kirken, paa Nørrevoldgades Hjørnebygninger ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free