Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
intelligente Opposition, den evropæiske Liberalisme. Disse Mænd
var vel egentlig de klareste og mest fremskredne inden Stortinget.
For mange den Gang stod de som radikale, Tiden har imidlertid
vist, at det ikke var saa farlig bevendt med Radikalismen.
Den fjærde og sidste Gruppe var Johan Sverdrup, en
Høvding uden Hær, en Partileder uden Parti. Stundum lykkedes det
ham at samle et Flertal om sig, stundum brast det, stundum
stod han sammen med Bønderne, stundum og det ikke sjælden
med Sagførerpartiet, ja, han kunde ogsaa, f. Eks. naar det gjaldt
Statsraadsagen, staa sammen med den bureaukratiske Regering
og dens Forsvarere i Stortinget. Og dog var han maaske den
eneste den Gang, som fuldt ud vidste, hvad han vilde.
Norge og Norskheden var den faste Grundvold, han stod
paa. Hvilken Nordmand kender ikke Historien om det første
Sammentræf mellem Henrik Vergeland og Johan Sverdrup,
hvorledes Studenterne en Gang skulde ud og hilse paa
Ejdsvolds-manden Georg Sverdrup. Det var i de Dage, da Vergeland var
stemplet som Kongetilbeder og Fædrelandsforræder. Han elskede
Georg Sverdrup og vilde gæme slutte sig til Hyldningstoget for
ham, men hvor han kom hen, lukkede Studenterne deres Rækker
for ham, han maatte ikke faa være med. Da stillede han sig
med Armene korslagte i sin store, blaa Kappe paa den anden
Side Gaden og saa’ med dybeste Sorg paa Ungdomsskaren, som
ikke vilde vide noget af ham, og hvor han dog hørte hjemme.
Men da kommer hen til ham en liden, sortsmudsket, væver
Student, stryger Huen af og spørger, om han maa have den Ære at
gaa med Hr. Vergeland. Saa gaar de to Arm i Arm bag efter
Toget — Henrik Vergeland og Johan Sverdrup.
Historien er ofte fortalt, men den fortjæner det, for den
kaster som et Lynglimt over det inderste i Sverdrups Sjæledyb,
hvorfra hele hans Livsgerning er vældet ud. Er det saa — og
det er det — at i H. Vergeland og i hans Virken ligger Spirerne
til alt det, som det unge Norge nu arbejder for, da er det mere
end noget andet betegnende for J. Sverdrup, at han fra
Ungdommen af stillede sig i Discipel forholdet til H. Vergeland. Det
var dette, som lærte ham, at det norske Demokrati maa bygges
paa Bonden. Derfor har han altid staaet som den varme
Talsmand for de nationale Tanker, som har grebet Bønderne og fra
Bondelivet af virket befrugtende paa hele vor Dannelse. Det unge
Norges Hovedformaal, Rejsningen af vort nedarvede gamle Sprog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
