Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det, der tales af fire Femtedel af Norges Befolkning, har
Sverdrup ikke blot saadan i Afstand sværmet for, nej, alle de
praktiske Hjælpemidler, der ad Lovgivningens Vej kunde befordre
Arbejdet, har han talt og stemt for, og saa har han endelig
til-sidst for faa Maaneder siden fremlagt sit Skoleforslag eller rettere
sine Antydninger til en Skolereform, og bliver dette til
Virkelighed — og det gør det — da vil om to-tre Menneskealdre det
herskende Sprog i Norge være et andet end nu, ikke fordi en
Lov kan skabe et Sprog, men fordi den kan borttage de kunstige
Hindringer, som stiller sig i Vejen for, at det store Flertals Sprog
kan fortrænge det lille Mindretals. Fordi Sverdrup saaledes har
forstaaet sit Folks inderste Krav, derfor staar han blandt os, som
han nu gør. Han skulde blot have stillet sig omvendt, han
skulde blot med en norsk Æstetikers blaserede Fomemhed have
set ned paa »Almuesprogets« Krav paa Ligestilling med
»Kultursproget«, og vi skulde have set Forskellen. Jeg tvivler ikke paa,
der er mange inden Højre, som erklærer hans Stilling til
Maal-sagen for et listigt Skaktræk, beregnet paa at skaffe ham
Folkegunst. Men som Sverdrup staar nu, da Maalsagen sejrende gaar
fremad, saa stod han ogsaa den Gang, da det var alt andet end
Laurbær at hente ved at være dens Talsmand, udlét som den
blev og overdænget med daarlige Vittigheder. Og man hører
ikke sjælden nu inden Højrelejren Udtalelser om, at det var dumt,
at Partiet ikke i Tide sluttede sig til den nationale Bevægelse.
Ja vist var det dumt, men Sagen er, de Folk kunde ikke andet,
hele deres Standpunkt drev dem med ubønhørlig Nødvendighed
over paa den modsatte Side. Men omvendt var det med
Sverdrup. Naar man har faaet hans Ungdomsindtryk og med hans
Viljesstyrke holder fast ved disse Indtryk, da kommer man med
Nødvendighed did, hvor han nu staar.
Men paa den anden Side var Sverdrup andensteds fra
værnet mod at gaa op i nogen saadan Bondeforgudelse, at han
skulde følge den samme snævre Standspolitik, som Bondepartiet
paa Stortinget holdt fast ved i 50- og 60-Aarene. Han var
egentlig kommet ind paa Stortinget i 1851 som Arbejdernes Kandidat
fra Byen Laurvik. I god Overensstemmelse med hele den
Paa-virkning, Vergeland havde øvet paa ham, var det Deltagelsen for
Smaafolks Sag, saaledes som den særlig efter 1848 var blevet
levende i manges Sind, der først drev ham ind i det offentlige
Liv. Og dette satte sit Mærke paa ham, frelste ham fra at følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
