Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svære Kamp, det vil føre med sig at slaa ind paa den Bane.
Men skal man først ind paa den, da skal man tage Skridtet helt
ud og lukke begge sine Øjne op, ikke staa som Embedsmændene,
der forsvarer Statsraadsagen ud fra det snævre Syn, at den ikke
er mere end en Forbedring i Forretningsførselen, nej forstaa, at
med den har vi noget helt nyt, har vi Parlamentarismen1). Det
.er betegnende for Sverdrups Klarhed, at lige fra Begyndelsen
af har han set saaledes paa Statsraadssagen, medens selv Mænd
af »Sagførerpartiet« stod paa det gamle Standpunkt,
Forretnings-forbedringen. Udfaldet har vist, hvem der havde Ret, og naar
det-var Sverdrups Modstandere, som forsvarede denne Sag, der
skulde kaste deres eget Regeringssystem over Ende, da er det
ikke hans Skyld, at de ikke brød af, før det var for sent; ti da
de i 1872 stillede sig imod den Sag, de havde ofret sin
Manddoms bedste Kræfter paa at faa igennem, da var det for sent,
da var Folket blevet »politisk myndigt«, fordi det »forstod
Fremskridtstanken«.
»Det System, hvorunder vi hidtil have befundet os vel.«
Det skulde undre mig, om det ikke er her, Hunden ligger
begravet. Det var i 1851 første Gang, Sverdrup var paa Stortinget,
at han udtalte disse Ord. Han var baaret ind i det offentlige
Liv af den mægtige Bevægelse, som 1848 havde skabt, og der
havde begyndt at røre sig Kræfter her hjemme, som gav store
Forhaabninger for Fremtiden. Under saadanne Forhold kunde
nok den nye Tids Forkæmpere se lyst paa Forholdene. Dertil
kom endvidere, at som Sverdrup saa’ paa Sagen — og hans Syn
var vistnok rigtigt — saa var det, der den Gang laa bag
Statsraadssagen, alt andet, end hvad han vilde have frem; de, der
kæmpede for den, arbejdede ud af en Tankegang, der skrev sig
fra en begravet Tid, og sigtede bevidst eller ubevidst hen paa et
Maal, der ikke kunde forliges med det, han vilde. Han havde
kikket dem i Kortene. »Jeg tror, at dette Forslag ikke oprindelig
er udgaaet fra Regeringen, men fra et yngre konservativt Parti,
’) Dog ikke netop Parlamentarismen i specifik engelsk eller specifik fransk
Form, nej i norsk Fonn. Ti ved parlamentarisk Styre forstaar Sverdrup
„hverken mere eller mindre end fuld Udøvelse af de Pligter og
Rettigheder, Grundloven har givet vort Folk, under muligst nøje institutionel
Samvirken med Regeringen, med Kongen i hans Raad‘ (Sverdrups Taler ,
S. 141), altsaa anderledes udtrykl: .Samarbejde mellem Statsmagterne.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
