Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ven fra 1848 Aars Gennembrud finde, at vi havde1 begyndt at
udvikle os i det rette Spor og skulde ikke nu slaa ind i en
ganske anden Gade, den, der førte bag over til de Tilstande, som
1848 havde styrtet over Ende.
Men saa kom Reaktionsaarene efter 1851, og med dem
visselig mange bitre Erfaringer for Sverdrup. Efter som han
nøjere kom ind i Forholdene, maatte det gaa op for ham, at det
gamle System var lige saa umuligt som det nye, det
Stang-Schweigaardske Parti vilde have frem. Hvad han savnede var det,
som kraftige Personligheder altid higer efter, den samlende
Enhed, det faste, stærke Fællesskab, der lægger Kræfterne sammen
og løser Opgaverne i Samarbejde. Og saa var der tillige »i den
senere Tid forefalden Begivenheder, som havde gjort stærkt
Indtryk paa ham« ’). Han havde set Forsøg gjort fra Kongemagtens
Side paa at virke ved Underhaandsmidler for sine Formaal, og
det lader ikke til, at denne Virken havde været forgæves.
Kongemagten begyndte at brede sig paa en truende Maade, og samtidig
tabte Stortinget. Der maatte tages et afgørende Skridt; Arbejdet
lægges til et bestemt Maal, og Sverdrup var ikke den Mand, der
var bange for at sige det: »Staten maa være én, der maa være
én Styrelse. Magten er i Virkeligheden aldrig delt; enten er den
én, eller den er ikke tilstede; den kan for Øjeblikket være splittet,
saa at der indtræder en magtløs Tilstand, men i Tidernes Længde
kan der aldrig være Tale om en delt Magt. — Et af to maa ske:
enten maa den monarkiske Styrelse underhaanden se til at faa
Indflydelse paa Nationalforsamlingerne, — eller ogsaa maa
Monarkens ansvarlige Ministre komme i Forsamlingen for der at blive
paavirkede af Nationalforsamlingen, det er med andre Ord,
Nationalforsamlingen kommer i Virkeligheden til at styre Landet.
Landets Styrelse bliver et sandt Udtryk for de Meninger, der
komme frem i Nationalforsamlingen« *).
Her har vi Sverdrups politiske Grundtanke, Maalet, han
arbejdede til, Maalet, som naaedes den 26de Juni 1884.
»Magtfordelingen er Vrøvl«, fra Nationalforsamlingens enige kraftige
Flertal skal de Impulser gaa ud, som sætter det offentlige Liv i
Bevægelse, her mødes hele Summen af det levedygtige i
Folkelivet og indforlives i det bestaaende som en Del af dette: »al
Magt skal samles i denne Sal«, eller, om vi hellere vil bruge et
’) Sverdrups Taler, S. 29. — *) Sammesteds S. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
