- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
175

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa denne Tid døde Prinsessen af Wales’ Moder, den
gamle Hertuginde af Brunsvig, og faa Dage efter denne
Begivenhed indfandt Prins-Regenten sig og foreslog Charlotte at besøge
sin Moder, hvad hun naturligvis øjeblikkelig gjorde. Der plejede
gærne at stikke noget under, naar hendes Fader var venlig,
saa-ledes ogsaa denne Gang. Kort efter kom nemlig Miss Mercer
Elphinstone til Byen. Hun var en halv Snes Aar ældre end
Charlotte, havde altid været en af hendes meget gode Venner,
ejede hendes Fortrolighed og øvede en ikke ringe Indflydelse paa
hende. Miss Mercer fik straks Adgang til Warwich-House, og
Miss Knight saa’ snart, hvorledes hendes Ankomst hang sammen
med Prins-Regentens pludselige Venlighed, der havde til Hensigt
at stemme Charlotte blidere og derved gøre hende mere tilbøjelig
til at høre paa, hvad Miss Mercer havde at forebringe. Denne
var nemlig bleven anmodet om at aabne Charlottes Øjne for alt
det meget, der var at udsætte paa hendes Moders Opførsel og
derved søge at forhindre den store Fortrolighed, der herskede
imellem dem. Der har været Tider, hvor Charlotte daglig
skrev til sin Moder, og hun var paa en Maade meddelagtig i flere
af de Skridt, Prinsessen tog over for Prins-Regenten, idet
Moderen gærne forinden meddelte hende, hvad hun havde i Sinde,
og af Broughams efterladte Breve fra hin Tid, ses det, at han
undertiden har haft ondt nok ved at styre de to Prinsesser, der
tit vare lige iltre, naar det gjaldt at ramme deres fælles Tyran.
Miss Mercer udførte sit Hverv, og Charlotte maa have følt sig
slaaet af et eller andet, hun har sagt, ti hun blev, i det mindste
for en Tid, køligere overfor sin Moder, hvad denne med
Bedrøvelse lagde Mærke til. Prins-Regenten synes virkelig et
Øjeblik at have lagt an paa at vinde sin Datter. Saaledes
omtaler Miss Knight en Dag, de spiste til Middag hos ham i
Carlton-House. Han var i det bedste Lune og forærede Charlotte
en Safir, der havde siddet i Karl den førstes Krone, og som han
sammen med de nu uddøde Stuarters Papirer havde modtaget fra
Rom. Det var kort efter at man havde opdaget den henrettede
Konges Begravelse i det underjordiske Kapel i Windsor.
Prins-Regenten havde været tilstede ved Kistens Aabning, ved hvilken
Lejlighed det afhuggede Hoved var bleven taget op og undersøgt.
Heraf tog han Anledning til paa Miss Knights Hals at vise,
hvorledes en saadan Henrettelse foregaar. Hans Besøg ved
Kongegravene i Windsor er blevet mærkeligt derved, at Byron, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free