- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
177

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bavsede og forskrækkede Miss Knight, at hun havde foreslaaet at
ægte sin Faders Fætter, Hertugen af Gloucester, og at Sir Henry
havde lovet at underrette Prins-Regenten derom. Da Miss Knight
talte om den store Forskel i deres Alder, og at hun aldrig havde
mærket, at Prinsessen nærede nogen Tilbøjelighed for ham,
svarede hun, at alt det var fuldkommen sandt, men at hun aldrig
kunde vente at komme til at indgaa et Ægteskab af Kærlighed,
og at Hertugens Karakter var saa god, at hun med Grund kunde
haabe paa at blive behandlet med Mildhed og sé sin Ægtefælle
agtet af Folket. Sir Halford røgtede virkelig sit Ærinde, og
Prins-Regenten, der i lang Tid ikke havde sét til sin Datter, som
igen var falden stærkt i Unaade, kom til Windsor, hvor hun paa
den Tid opholdt sig, og gjorde en brat Ende paa Charlottes Plan
ved at erklære, at han aldrig vilde give sit Samtykke til denne
Forbindelse. Han talte i Begyndelsen med Vrede og Bitterhed,
men erklærede dog, at han aldrig vilde tvinge hende mod hendes
Tilbøjelighed. »Selv havde han lidt for meget ved et daarligt
Ægteskab til at han vilde ønske nogen anden, mindst sit eget
Barn, at opleve det samme«. Han vilde indbyde mange Prinser
fra Fastlandet, saa kunde hun selv vælge iblandt dem. Hvad
Prinsen af Oranien angik,- som det lod til, hun frygtede, man
vilde paatvinge hende, havde han netop undgaaet at bringe dem
sammen, for at hun ikke skulde tro, at han ønskede at anbefale
ham; medens han dog ikke undlod i Forbigaaende at rose ham,
og han endte méd at sige, at Charlottes Lykke og Ære var det
af alt, som laa ham mest paa Hjærte. Saaledes lød hans Ord.
Som sædvanlig gav de en meget vrang Forestilling om hans
Tanker. Hvad han ønskede og arbejdede henimod, var netop at
faa sin Datter gift med Prinsen af Oranien, hvis Stilling som
Arving til Holland umuliggjorde hans Ophold i England, hvilket
atter vilde have til Følge, at Charlotte vilde blive nødt til at-
forlade sit Fædreland, en Udsigt, der var saa lokkende for den
skinsyge Fader, at han besluttede at gøre alt for at bringe det
nævnte Ægteskab i Stand; men han forstod, at for at naa sit
Maal maatte han gaa varligt til Værks. Det hele Spørgsmaal
blev foreløbigt stillet i Bero, og Charlottes Tanker vare snart
optagne af, hvilke Forandringer der muligvis vilde ské, naar hun
om ikke lang Tid fyldte sit attende Aar. Hun havde Grund til
at tro, at denne Begivenhed vilde føre til, åt hun fik egen
Hofstat, men levede som altid i den dybeste Uvidenhed om, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free