- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
184

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Alex. Kiellands „Fortuna“ og J. Lies „En Malstrøm“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

griber ikke, hvad det er for Egenskaber hos Manden, der har
omgivet ham med den Taage af Respekt , hvorigennem alle ser
ham, hans Børn ikke mindre end fremmede, nu er han kun en
halv stædig, halv føjelig gammel Drukkenbolt, som den ældste
Søn løber med og de andre gaar af Vejen for. Ikke ved nogen
Lejlighed optræder han som Repræsentant for den bestandig
omtalte Familiestorhed. Og denne Storhed, hvori bestaar den
egentlig? Ligger den alene i de rummelige Værelser og de velbesatte
Borde? Skulde den ikke vise sig ved en særegen Tone i Huset,
ved en bestemt Form for den villige Gæstfrihed, ved de enkelte
Medlemmers Overlegenhed over deres Omgangsfæller, ved
Handlinger af lidt storstilet Art, ved Iværksættelsen af Foretagender,
som laa over andre velhavende Folks Ævner, eller lignende? Vi
erfarer intet om sligt. Der breder sig kun et Sagn i Bogen om,
at Fossegaardsfamilien er en Race for sig, og vi mærker, at
Medlemmerne af Familien nærer denne Forestilling, men for os er
det løs Tale. Da Kielland skrev sin Roman »Garmann & Worse«,
behøvede ingen at gøre os opmærksom paa, at vi blev indført
hos virkelige Provinsaristokrater, her i »En Malstrøm« taler alle
om Tingen, men selv ser vi den ikke.

Det er ved Udmalingen af de enkelte Scener, at »En
Malstrøm« glimrer. En bedre udført Skildring finder man saaledes
næppe i norsk Literatur end Beretningen om, hvorledes Mads
Foss kommer fuld hjem fra Tinge, hvor han ved en tilfældig
Begivenhed har faaet Lugten af de raadne Familieplanker i Næsen.
Han har alt rammet Dram paa Dram over Lugten og skyllet
efter med Toddy paa Toddy, nu gaar han i Sæng med en Flaske
Kognak bag sig og en Flaske Rum under Sængen, og han
drikker for at faa Lugten væk, indtil han mærker, hvorledes »Øren
og Næse og Øjnene begynder at gaa løse hver for sig«. Hele
den følgende Dag ligger han bag laaset Dør og brummer og
snakker med sig selv, saa lister han sig om Aftenen ned til
Skænken i Spisestuen, narrer Sønnen, som vil passe paa ham, og
gaar skyndsomt tilbage med en Flaske i hver Baglomme, og i
Løbet af Natten drikker han sig saa en rasende Delirium til. I
dette som i meget andet er der et sandt Mesterskab i Stilen, kun
at Lie i en enkelt Retning pludselig har optaget et Misbrug af
Sproget, som der er ål Anledning til at protestere imod. Han
slaar paa urimelig Maade de forskelligste Betegnelser sammen til
ét Udtryk. Naar f. Eks. Læseren skal have et Billede af, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free