Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Alex. Kiellands „Fortuna“ og J. Lies „En Malstrøm“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er Koldblodighed og Orden nok i hans Vidtløftighed som
Handelsmand og i hans mange hele og halve Kæltringestreger.
Der rammer her »En Malstrøm«, om end i stærkere Grad,
den samme Anke, som maa føres imod »Fortuna«, at de skjulte
Traade mellem Aarsag og Virkning, som Forfatteren ser i
Fortællingen, næppe lader sig øjne af Læseren. Abraham Løvdahl
bliver ikke en Pjalt, fordi han langsomt svækkes af den Gift, der
af en hykkelsk Samfundsmoral dryppes ham i Ørene under Form
af Faderens fint værdige Ord — saa lidt som det er Mads Foss!
Brændevin, der leder Johnny til daarlige Foretagender. Abraham
er fra Fortællingens Begyndelse en svag Person.
Hans Studenterliv er ikke fortalt, og det er en væsentlig
Mangel ved Kompositionen, Virkningen af de Aars Indtryk plejer
at være kraftig og at vare længe. Men saa meget er i alt Fald
meddelt, at vi véd, at Abraham under den første Del af sit
Kri-stianialiv er en fri Mand, fri for Faderens umiddelbare
Paavirk-ning og fri for den mest nærgaaende Del af Samfundsjustitsen.
Han bliver tilmed en af de »overlegne« Aander i det akademiske
Kompani, bliver »selvsikker« og »blaseret« — »plukket«, kalder
Kielland det — inden han gaar over i Selskabslivet og bliver
»forlovet med en Datter af Assessor Meinhardt«.
For et ungt Menneske med saa megen moralsk Substans i
sig, at han havde Udsigt til under almindelige Forhold at blive
en Personlighed, vilde der i disse Studenteraar have ligget
Betingelserne til at helbredes fra Barndommens pnderkastelse paa
Skolen, Løgn paa Kirkegulvet og Forhutling i Hjemmet. Han
lærer jo at se bag om Tingene. Var der noget ved hans
oprindelige Ærlighed, vilde den her paany være kommen til Kræfter.
Men hvad viser Kielland os? En ynkelig Fyr, der forlover sig
uden at have én virkelig Fordring at stille, og som derefter
trasker som en Puddel i Svigermoderens Kølvand. Det er saa
langt fra, at det alene er Faderens forløjede Overlegenhed, som
lærer Abraham at lyve for sig selv, han har overhovedet aldrig
haft Mod til at nære en helt ud ærlig Følelse eller Vilje. Han
er et lille Menneske, og Romanen om hans aandelige Undergang
har derved mistet sin Braad.
Og en Brod vil Kielland give sine Bøger. Er Lie en
Fortæller, er Kielland en Revser.
Men heldigvis er Kielland fremfor alt en Kunstner. Selv
om han mister Fodfæstet i sit Hovedstød, bliver der en Rigdom
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
