Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Alex. Kiellands „Fortuna“ og J. Lies „En Malstrøm“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forrest i Bogen og klarest for Mindet staar Professoren;
han er en fuldbaaren Søn af Kiellands spodske Musa. Det synes
et noget tilfældigt Valg, at han netop skal gaa til Grunde i en
Spekulationsforretning, men det gør meget lidt til Sagen, han er
en Skabning uden Lyde: saa mange Dele Løgn, saa mange Dele
Sandhed hører der til saa nobel en Blanding, saa elendig en Karl;
her bør intet tages fra, intet lægges til. Da han ved sin store
Middag, hvor han behændig faar fjæmet alle Ubehageligheder fra
Sønnens Side, skilles fra denne med det hjærtelige Udbrud:
»Hils dine Folk fra mig!« saa klinger der i den smukke Stemme
det ædle Tænkesæt, som senere efter den forbryderske Fallit
holder ham oppe, da han »med Hatten i Haanden, det hvide
Hoved lidt til Siden og et Smil, der bad alle om Forladelse«,
træder ind under Domkirkens Buer i sin lille Fødestad. Han er
en Hykler, som kan Kunsten at hykle for sig selv i sit
Bede-kammer!
Har Lie i »En Malstrøm« grebet fejl, fordi han er bleven
forelsket i sin egen Livlighed, synes Kielland at have svigtet
Opgaver i »Fortuna«, fordi han ikke har haft tilstrækkelig Tillid til
sine Ævner.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
