- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
189

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Herman Bang: Teatrene (Januar)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

Januar.

Medens Nationalscenen i nye fire Uger har holdt Abonnenterne hen med
at ansætte og aflyse Prøver paa „Hvorhen", har „Dagmarteatret" spillet „Diana
de Lys" og „Et Besøg*. Det er Bevis paa, at intet Monopol formaar at skærme
den fuldstændige Udygtighed, og at Udviklingen altid finder sin Vej, trods alle
Hindringer. Opførelsen af „Et Besøg" paa et Privatteater er lykkedes. Det er
er nu at haabe, at Direktør Andersen vil forfølge sin Sejr, og at Fremførelsen
af „Diana de Lys" og „Et Besøg" maa vise sig at have været ikke blind
Slumpegeming, men de første Led af en kæk PJan; en uforfærdet Beslutning
om at drage sig Nationalscenens Impotens til Nytte og ved at gøre Greb i den
moderne originale Produktion naa rigere kunstneriske Maal.

Det vilde vistnok være en Beslutning fattet i en lykkelig Stund. Hermed
skal ikke siges, at Forsøget paa at skabe et literært Privatteater vilde blive
uden Vanskeligheder. De følger med enhver Begyndelse og vilde her navnlig
skabes af Publikums Vane. Vanen installerer det alvorlige og betydningsfulde
Skuespil paa Kongens Nytorv og tillader kun at skænke Privatteatrenes Forsøg
— selv de samvittighedsfuldeste — en rent efemer Interesse. Et virkelig
kunstnerisk ledet Privatteater vilde i den første Tid tabe en Del af sin
hidtidige Tilskuerkreds uden straks at vinde nogen tilsvarende ny. For at
Indtægterne ikke skulde synke, blev det derfor nødvendigt at variere Programmet
hyppigere. Man maatte arbejde stærkere.

Men jeg tror, dette lod sig gøre. Skuespillerne, der som Regel er et
ømtaaligt og vanskelig omgængeligt Folk, er sjældent uvillige til at spille meget
og mange Roller. Saa snart de virker i et Repertoire, som interesserer dem,
ved et Teater, der beskæftiger Kritiken og Bladenes Notitsafdeling, fængsler og
fastholder det gode Publikums Interesse, gaar de gæme og offervilligt i Ilden.
Skuespillerne vil derfor næppe unddrage sig det forøgede Arbejde.

Men, vil man spørge, hvormed skal Programmet varieres? Med andre
Ord: hvor finder man, i alt Fald saa længe Monopoler hænger Laas og Slaa for
saa meget af det bedste og betydningsfuldeste, det Repertoire, hvormed et
saa-dant Teater skal arbejde? Til at begynde med, har en saadan Scene, vil jeg
svare, en betydelig Række uspillede franske Dramer; og siden, naar man har
vist ægte Vilje til at spille et literært Repertoire, vil — det er min sikre
Overbevisning — Tilbudet stige med Efterspørgslen, og der vil (ti vor
Literatur-periode er ung og har alle Ungdommens smidige Muligheder) opstaa dramatiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:10:00 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free