- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
200

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp.

(Sluttet).

Alle de Smaakampe, som i Aarene mellem 1877 og 1880
førtes mellem Regering og Storting, skal jeg forbigaa, de var kun
som en Slags Opøvelse til det store Hovedslag. Det følte alle, at
paa Statsraadssagen kom det hele an, Jo nærmere man rykkede
Afgørelsen, desto mere dukkede Rygterne frem om det absolute
Veto. I Begyndelsen vilde ikke Folk tro noget paa det hele, i
den Grad var Tanken dem ny og ukendt. Det skal indrømmes,
at for saa vidt var man uklar over det hele, som den almindelige
Mening gik i Retning af, at det udsættende Veto i almindelige
Lovsager ogsaa gjaldt for Grundlovsforandringer; det var kun
faa, som den Gang forstod, hvad der siden klarede sig, at vor
Grundlov, saaledes som den er bygget paa
Folkesuverænitets-tanken, har lagt Forandringer udelukkende i Folkets egen Haand,
idet den bestemmer, at et Grundlovsforslag først maa foretages
efter nyt Valg, det vil altsaa sige, at det suveræne Folk gennem
Valget af sine Repræsentanter skal erklære, om det vil have
Grundlovsforandringen eller ikke. Men en saadan Erklæring skal
være Frugten af en lutret og renset, klar og udpræget
Folke-mening, derfor skal der */a Stemmers Flertal til. Og
Forandringen skal fremdeles kun gælde Modifikationer af de enkelte
Bestemmelser og ikke stride mod Grundlovens Principer, det vil da
altsaa sige, at helt radikale Forandringer, der omstyrter
Grundsætningerne for vort nærværende Forfatningsliv, kan kun komme
i Stand ved en ny konstituerende Forsamling, der giver en hel
ny Grundlov, altsaa atter ud af det suveræne Folks Vilje, men
under saadanne Forhold, som altid bliver de store Undtagelser.

Denne klare Mening af Grundlovens egne Ord var man
imidlertid ude i Folket og lige saa ogsaa i Praksis kommet bort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 22:05:04 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free