- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
203

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er ophøjet over Tvivl, at Deres Majestæt har det absolute Veto i
Grundlovssager.« Standpunktet var klart, men naar man
betænker, at allerede i et halvt Aar var der næsten ikke blevet
drøftet andet Landet igennem end Vetosagen og paa Møderne
var fremkommet de mest modsigende Udtalelser, mep at
Flertals-stemningen utvivlsomt dg ubetinget var imod det absolute Veto,
ja, saa blev det unægtelig noget komisk, at dette Veto skulde
være ojihøjet over Tvivl Men Sagen havde ogsaa sin alvorlige
Side. Et Ministerium, der kunde komme- med en saadan
Udtalelse, maatte enten staa fuldstændig udenfor det virkelige Liv,
ikke ane, hvad der foregik lige for dets Øjne, ja, ikke læse Aviser
engang, eller ogsaa maatte det systematisk lægge an paa at
føre Kongen bag Lyset, for at han uden at have noget Begreb
om Stemningen i Landet blindt skulde gaa i sine Ministres
Lede-baand. Og der maatte virkelig noget saadant som en af disse
Ting til for at vove et saa dristigt Skridt. Men saa er det vel
ogsaa sikkert nok, at med Statsraadernes Ubekendtskab til Folket
havde de ingen Anelse om den Forvandling, der var foregaaet
med det. De havde ventet at finde et Storting, som det i 1872,
der tog sin Tilflugt til tomme Ord i en Mistillidsadresse, og et
Folk, der nu som før knurrede lidt, men for Resten lod det hele
gaa sin skæve Gang.

Saa begik de da »den største politiske Daarskab i Landet siden
1814« og nægtede med Hævdelse af det absolute Veto Statsraadssagen
Sanktion. De, der var levende med i det, som nu paafulgte, de
vil sit Liv igennem mindes disse Dage som nogle af de stolteste,
de har oplevet. Paa alle Kanter af Landet holdtes der Møder,
og fra alle Landsdele indløb der Adresser til Stortinget om dog
endelig her at staa fast og vide, at det havde Folkets Flertal med
sig. Hvad der skulde gøres, det vidste man ikke, men saa meget
mere havde alle sine Øjne rettet paa den ene Mand, som nu
alene kunde greje det: svigtede alt og alle, Johan Sverdrup kunde
ikke svigte, det følte man. Aldrig har Folkets Hjærte banket for
ham som i disse Dage, men aldrig heller har Folkets Aand været
saadan over ham som da. Derfor gik der et Lettelsens Suk over
Landet, da Budskabet kom om, at nu havde Høvdingen gjort,
hvad Folket ventede af ham:

»Stortinget erklærer og bestemmer som følger:

Stortinget har under Tilslutning til gentagne Beslutninger
af Folkets Repræsentanter og i Overensstemmelse med Grund-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free