Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paabyder Respekt; ti da har man vist, at det er Alvor, og da
har man Løfte om en Ende paa Tingen« l).
Regeringen havde begaaet Grundlovsbrud, det var det, som
var Sagen, og det maatte der ikke pyntes paa, det maatte der
ikke dækkes over; eller rettere sagt, den havde endnu ikke
begaaet Grundlovsbruddet, men den havde ved sin Udtalelse om
det absolute Veto stillet det i Udsigt Hvad der da maatte gøres,
var at hævde, at naar Stortinget tre Gange uforandret har
vedtaget et Forslag, »saa vorder det Lov, om end Kongens Sanktion
ikke paafølger.« Saa fik Regeringen gøre, hvad den vilde, men
nægtede den at anerkende Sagen som Lov, da var
Grundlovs-bruddet sket, og da vilde Følgerne komme. Stortinget kunde
være taalmodigt og se Tiden an, om ikke Regeringen vilde komme
til en bedre Erkendelse og i Tide give efter; men vedblev det at
trodse, da maatte Grundlovsbruddets uundgaaelige Følger komme,
saa sandt Folket i Valg gav Stortinget Ret.
Men Regeringen mente jo ikke, det var Grundlovsbrud,
den fik jo — i alt Fald bag efter 9de Juni — ved Fortolkningen
den Paastand frem, at det hele var grundlovsmæssigt. Hvem
skulde saa afgøre det hele? Det skulde Folket, det suveræne
Folk, det, som ejer Landet. Folket, ja hvad vil del sige,
hvorledes skal det afgøre en saadan Ting? Ved Valgene, som er
Folkeviljens Udtryk, og det Udtryk skal respekteres, ellers er det
ingenting andet end tomme Talemaader med Folkefriheden i et
Land. Og derfor var det dette, som det den 9de Juni drejede
sig om: Skal ’de Nordmænd raade i Norge? 9de Juni kunde
endnu ikke sætte dette ud i Livets Virkelighed, det kunde først
Folkets senere Svar gennem det følgende Valg paa 9de
Juni-Beslutningen gøre, og saa længe fik man derfor vente med
Afgørelsen, ti vi har jo ikke Opløsningsret for Kongen; men saa
meget bedre for Regeringen, saa kunde den i Tide bøje af, og
det hele have faaet et fredeligt Udfald.
Derfor kan heller ingen Paastand være urimeligere end den,
man saa ofte har hørt, at Stortinget skulde nedsat Rigsret,
straks det viste sig, at Regeringen ikke trods 9de Juni tog
Stats-raadssagen til Følge. Intet viser klarere end denne Paastand,
hvor lidet man forstaar Folkesuverænitetstanken, hvor langt man
er kommet bort fra den, og hvor den Opfatning dog har sneget •)
•) Sverdrups Taler, S. 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
