Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig ind i Sindene, at Folket er til for Statsmagternes Skyld, ikke
omvendt; Folket maa vi have — saa bliver Tanken — for at vi,
Folkerepræsentanterne, kan blive valgte, men for Resten har I
Karnaljer at tie stille. Højre var senere foran Valget i 1882
naivt nok til ligefrem at sige dette; i dets Opraab til Vælgerne
hed det: eders Valg er ingen Folkedom, ingen Afgørelse paa
Striden. Men Højre gavnede ikke sin Sag ved den Udtalelse.
Nej, Sagen er den, siger man, at Venstre turde ikke nedsætte
Rigsret i 1880, for det vidste ikke, om Regeringen vilde blive
dømt. Nu, om saa var? Rigsretten er en politisk Domstol, og
dens Hensigt er, idet den for sit Flertals Vedkommende besættes
gennem Valg, at tvinge en lovlig Flertalsbeslutning igennem, naar
Mindretallet ikke vil bøje sig for det lovlige, tvinge Regeringen
ind i Lovligheden, naar den ikke vil gaa ind i den paa anden
Maade, og samtidig med at den saaledes er en politisk Domstol,
er den tillige en kriminel, den maa kunne dømme i Straf for
Ulovlighederne, ellers bliver det hele ikke til noget. Men at den
saaledes besættes ved Valg og har dette politiske Øjemed, det
forudsætter, at Folket faar Lejlighed til at vælge paa Grundlag
af en vordende Rigsretsanklage, ellers bliver det atter igen ikke
Folket, som gennem sit lovlige Organ Stortinget biir det
afgørende, men Stortinget uden Hensyn til Folket staar der og
handler af egen Magtfuldkommenhed 1). I 1879 valgtes der kun
paa det Spørgsmaal: skal Statsraadssagen gaa igennem eller ikke,
men ingenlunde paa det: hvem har Ret i Vetostriden, Stortinget
eller Regeringen. Det Spørgsmaal var det, som blev -besvaret
ved Valget i 1882, og havde saa Regeringen forstaaet en fri
Forfatnings Grundtanke, saa kunde den have gaaet, og der var
ikke blevet et Haar krummet paa dens Hoved i Anledning af
Vetosagen. Men den vilde ikke respektere Folkets Afgørelse af
et Forhold i Folkets eget Hus, og saa maatte det gaa, som det
gik. I sine unge Dage, da Stang endnu kæmpede for
Parlamentarismen , havde han opstillet den Grundsætning, at den
lutrede Almenvilje, saaledes som den fremkommer gennem de
lovlige Former, skal være det bevægende og det bestemmende i
det offentlige Liv. Denne Grundsætning havde han og hans Ven- *)
*) Derfor er der heller ikke hos os ved Rigsretten som ved de øvrige
Domstole nogen Termin, inden hvilken en Anklage skal være fremsat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
