Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statsraadssagen og indankede Vetosagen for det juridiske
Fakultets Domstol. Fakultetet granskede og skrev i Maaneder og kom
saa med en tyk,-tyk Bog; læste man den igennem, saa skulde
man blive overbevist. Pudsigt altsammen fra Ende til anden.
Den samme Regering, som for en Maaneds Tid siden havde
erklæret det absolute Veto for ophøjet over Tvivl, maa nu hen og
spørge de juridiske Professorer, om Vetoet findes i Grundloven
eller ikke. Og Professorerne maa anvende flere Ris Papir-for at
faa godtgjort, at den vigtigste, mest indgribende af alle
Kongedømmets Rettigheder, den, som alle andre Grundlove, der har
(Jen, udtale med de tydeligste Ord, den ligger ogsaa latent i vor
Grundlov, naar man bare fortolker den rigtig, naar Paragraf x
stilles op mod Paragraf y, cfr. Paragraf z. Og hvad der saa
drev det komiske ud paa Spidsen — efter at Fakultetets Flertal
svedende og pustende gennem mange Bøger Papir har faaet sin
Mening frem, saa kommer- dets Mindretal og godtgør med et Par
raske Pennestrøg, at det er Misforstaaelser og Umuligheder alt
sammen, det absolute Veto nævnes ikke med et Ord i
Grundloven, men naar Kongen alligevel har det, saa følger det af
»Sagens Natur«. Og saa sluger Højre hele Historien, baade
Flertal og Mindretal, og docerer i sine Blade og pa.a Folkemøderne,
at Kongen har det absolute Veto 1) i Følge § x sammenholdt
med § y, og 2) efter Sagens Natur, eller med andre Ord: 1) fordi
det absolute Veto staar i Grundloven, 2) fordi det ikke staar i
Grundloven.
Da Fakultetsbetænkningen kom, hørtes det fra hele Højre:
nu maa de give sig, nu har Videnskaben talt. Men det norske
Folk er et forstokket, uvidende Bondefolk; Fakultetsbetænkningen
havde gjort det endnu mere stædigt end før, og det bl. a. af
den Grund, at Fakultetet havde tænkt som saa: skal det være
Svir, saa lad det være Svir, og saa havde det som en Slags
Dessert ovenpaa »bevist«, at Kongen havde absolut Veto i
Be-vilgningssager ogsaa. Det skulde nu Fakultetet egentlig ikke have
gjort, för det var at jage alle dem, som endnu stod vaklende,
over i Venstres Rækker; men det kunde ikke andet; saaledes
som det søgte at bevise det absolute Veto i Grundlovssager,
maatte det med Nødvendighed ogsaa komme til Vetoet i
Be-vilgningssager.
Grundlovens § 79 bestemmer, at naar Stortinget tre Gange
uforandret har vedtaget ep Beslutning, saa vorder den Lov, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
