Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at indføre Tokammersystemet, Udvidelse af Stemmeretten, gærne
almindelig Stemmeret mod at gaa ind paa Unionsforslaget o. s. v.
Saa havde hele Statsmaskineriet staaet stille, og i heldigste
Tilfælde Visnepolitiken blevet Følgen.
Derfor blev ogsaa den første Lejlighed grebet til at
forsøge Bevilgningsvetoet. I 1879 var de saakaldte
Folkevæbningssamlag bievne stiftede. Der var ud over Landsbygderne en
almindelig Misnøje med den Maade, Skyttersagen blev drevet paa.
I Spidsen for den stod den saakaldte Centralforening, hvis
Bestyrelse efter Lovene kun skulde bestaa af Mænd i og i
Nærheden af Kristiania; ud over det hele øvrige Land var man
fuldstændig udelukket, maatte uden Knur lyde en Bestyrelse, der
omtrent havde Enevoldsmagt, og som for hvert Aar sørgede siettere
for at opfylde sit Hverv. Den bestod udelukkende af Reaktionens
Tilhængere og gik frem derefter. Dette var saa Grunden til, at
man dannede nye Foreninger paa Grundlag af Selvstyre. Disse
nye Foreninger søgte Stortinget om Bevilgning og fik den
enstemmig. Men saa fik Piben en anden Lyd. Det viste sig, at i
Folkevæbningssamlagene stod udelukkende Venstremænd, og det
viste sig fremdeles, at denne riflebevæbnede Ungdom vilde tale et
■Ord med i Laget, dersom det skulde blive til Virkelighed, hvad
Højrebladene nu i klarere eller dunkiere Ord truede med, at gav
Stortinget sig med det gode, saa skulde der bruges Magt. Svaret
kom fra »Rifleringen«: Forsøg I kun at bruge Magt! To-tre
Dage efter staar 20,000 Skyttere i Kristiania. Og saadanne Svar
havde saa meget større Klem, som en af Folkevæbningssamlagenes
Hovedgrundsætninger var og er, at hver Skytter skal have sin
■egen Rifle, medens Centralforeningen altid havde holdt paa
In-ventarie-Systemet, at hvert Skytterlag i Fællesskab har en to-tre
Rifler.
Da nu Bevilgningen til Skyttersagen kom fore igen i 1881,
stemte Højre mod alt Bidrag til Folkevæbningssamlagene, og da
■det alligevel med stort Flertal gik igennem, nægtede Regeringen
Sanktion. Det var en Bombe, man dog ikke havde ventet; var
-det noget i Verden, det norske Folk var overbevist om, saa var
det den Ting, at det havde hel, ubeskaaren Bevilgningsret. Det
havde ogsaa Højres Fører, Professor Aschehoug, sagt i 1869,
men det forstaar sig, det var jo længe siden 1869 nu. Ogsaa i
denne Sag kom Højre daarlig fra det historiske. Det havde efter
megen Møje fundet ud, at to Gange tidligere havde Veto været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
