Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Højrestemmesedler. Paa et hængende Haar var Akershus
blevet tabt. Men da rejste en resolut Venstremand op til
Telemarken, fik sig der en Gaard udleveret, delte den i flere hundrede
Dele, opsatte Skøde paa hver Del, fik Skøderne tinglæst, rejste
sporenstregs til Akershus og strøede Stemmeretsbetingelser
omkring sig i Grams til alle de Venstremænd, som ingen havde.
Saa blev da Højre slaaet af Marken. Men nu kom naturligvis de
to Stakler, som havde begyndt det hele, til at føle hele Vægten
af sit Partis moralske Harme. Verden har den Fejl, den
dømmer altid efter Udfaldet, og dette var her egentlig ikke heldigt.
Hele den voldsomme Valgkamp endte da Landet rundt
med en glimrende Sejer for Venstre. Kun i to Amter holdt
Højre sig, i Finmarken, hvor den indfødte Befolkning liden Del
tager i det offentlige Liv, og i Jarlsberg og Laurviks Amt, hvor
det pudsige Tilfælde indtraf, at naar man talte de Urvælgere
sammen, som havde mødt frem, var Flertallet Venstre, men ikke
desto mindre var højre overlegent i Valgmandsforsamlingen. Og-
saa i Byerne var Venstre kommet stærkt frem; næsten alle Vest-
landets Købsteder viste et stærkt liberalt Flertal, og i det hele
kunde man sige, at udenfor Kristiania og Trondhjem var Højre
kim overlegent der, hvor Befolkningen væsentlig var Søfolk og
derfor mere fremmed for hele Bevægelsen i de sidste Aar.
Saaledes var da Linjetroppeme slagne, og saa maatte da
Reserven ud. Man havde god Brug for den, ti den sidste,
formentlig uindtagelige Skanse skulde forsvares — Kongen skulde
fremdeles holdes i Uvidenhed om Sagernes sande Stilling, og saa
længe bare han holdt ud, var der egentlig ingen Fare paa Færde,
mente Højre. Saa kom den gamle Garde. Ganske kort Tid før
Kongen i Begyndelsen af 1883 skulde komme til Kristiania for at
aabne Stortinget, overraskedes man ved at se »Opraabet til
Kristendommens Venner i vort Land«. En stor Skare Mennesker, med
og uden Præstekrave — tillige mildest talt en noget blandet
Skare — erklærede, at hidtil havde de siddet stille og sét paa
den politiske Kamp uden at tage Del i den, men nu var de
blevet forfærdede, vort arme Land holdt jo paa at gaa
Fordærvelsen i Vold, og der var blevet en Vantro, saa Gud sig maatte
forbarme, og derfor maatte nu alle kristendommens Venner«
forsage al denne gyselige Politik og vende tilbage til de gamle
idylliske Tilstande, før Herrens Straffedom rammede det
ulykkelige Land. Saa talte de stille i Landet, der ikke havde taget
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
