Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter fjorten Dages Debat, et fuldstændig historisk Opgør mellem
de to Partier, blev med stort Flertal Ministeriet Selmer sat under
Rigsretstiltale for sin Optræden overfor Statsraadssagen,
Bevilg-ningen til Folkevæbningssamlagene og Jæmbaneloven.
Der havde nu været Anledning for Ministeriet til at
optræde paa en Maade, som havde skaffet det Agtelse i den
almindelige Mening. Det kunde i Tillid til sin Sags formentlige
Retfærdighed have erklæret, at det vilde ikke benytte sig af sin
Udskydelsesret, men efter et Forsvar straks ladet Sagen gaa til
Doms. 1 Stedet herfor udskød den ikke blot alle de tolv
Medlemmer af Lagtinget, den havde Ret til, og valgte dertil de mest
ansete og fremfor alt de mest bestemte Venstremænd, men den
indlod sig ogsaa i den mest smaalige Procedure om, at den
skulde have Ret til at udskyde en trettende. Da dette blev den
nægtet, halede den Tiden ud med en Inhabilitetsprocedure, hvori
den endelige Paastand løb ud i en saadan Latterlighed, at det
hele fik det mest fuldendte komiske Skær. Dens Defensor
paastod nemlig, at alle, som havde deltaget i 9de Juni-Afgørelsen,
skulde erklæres for inhabile Dommere, men vel at mærke kun,
naar de den Dag havde staaet paa venstre Side: at en af
Højesterets Medlemmer som Stortingsmand havde stemt mod 9de
Juni-Beslutningen, gjorde ham efter Defensors Mening ikke inhabil.
Men skulde alle 9de Juni-Mænd udskydes, fik ikke Rigsretten det
grundlovsmæssige Minimums-Antal, 15 Medlemmer. Dog, Defensor
vidste Raad. Man skulde gaa alfabetisk frem; de, hvis Navne
begyndte paa A, B, C o. s. v., skulde væk, og kun de, hvis
Fædre havde været uforsigtige nok til at efterlade dem et Navn,
som begyndte paa S, T o. s. v., skulde blive siddende igen med
samt sine Samvittighedskvaler over, skønt egentlig inhabile, dog
at skulle være Dommere. Og alt dette fremførte Defensor uden
at trække paa Smilebaandet engang.
Men Sagen havde ogsaa sin alvorlige Side. Allerede flere
Dage før Afgørelsen arbejdede Højres Presse i aldeles utilslørede
Ord paa at faa Højesteret til at sprænge hele Rigsretten ved at
gøre Strike. Minen var godt lagt; ti fulgte Højesteret Raadet,
havde Rigsrettens Præsident ikke haft andet at gøre end at
erklære Forfatningen for sprængt og Anarkiet indført i Landet af
dettes højeste Domstol; Folket fik da selv tage sig af sin Sag.
Saa havde Følgen været Uroligheder, der var blevet givet en
Anledning til at gribe ind med Vaabenmagt, med fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
