Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Pastor M. Mørk Hansen: Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schul-, Kirchen- und Gerichtssprache), die Mitglieder der Familien
auf dem Lande sich noch in derselben Sprache unterhalten, in
welcher ihre Vorfahren in mehr wie Tausend Jahren zu einander
und ihren Oberhäuptern redeten.* Denne fornuftige tyske Dom,
som flere senere Forfattere have tiltraadt, skal nu efter Hr.
Lau-ridsens Paastand den historiske Virkelighed aldeles have omstødt.
Ti en saadan Udryddelse eller Bortførelse af det danske Folk i
Angel, som Dr. Kruse omtaler, har dog ikke fundet Sted.
Rigtignok kunde man i Aaret 1817 ikke drømme om, at den Tid
vilde komme, da de danske Angelboere af politisk Had til
Danmark, eller rettere: ved politisk slesvigholstensk Ophidselse,
planmæssig søgte at skjule det danske Modersmaal. Men saa maa
det paa den anden Side komme i Betragtning, at hele den
opvoksende Ungdom i 13 Aar (1851—64) fik Undervisning paa
Modersmaalet og med største Lethed tilegnede sig den danske
Dannelse. Sporene heraf kunne umuligt allerede være helt
udslettede. Dette indrømmer Hr. L. ogsaa, idet han siger, at Dansk
tales og kan tales over hele Mellem- og Nordangel af Slægten
fra 30 Aars Alderen og opad«; men desuagtet paastaar han, at
»det næste Slægtled vil næppe kende noget til vort Sprog eller
have umiddelbar Adgang til vor Dannelse«. Det er som sagt
vanskeligt at modsige ham, om man end nødig vil tiltræde hans
Spaadom. For at faa et paalideligt Svar fra selve Stedet har
jeg nylig (i Decbr.) henvendt mig til en gammel Ven i den
mellemste Del af Vest-Angel. Han skriver bl. a.: »Først vil jeg
sige min Mening om Fortiden. Der er vel næppe af nogen
Regering i Verden gaaet retfærdigere og læmpeligere frem ved
Genindførelsen af Modersmaalet i Skole og Kirke, end som det skete
efter den treaarige Krig. Modersmaalet var Dansk i de
paagældende Sogne til 1848, og kun Løgnen, som var importeret og
indbanket fra Kiel, gjorde, at Befolkningen fornægtede dette. Dette
er Fakta, som for de allerfleste Sogne let vil kunne bevidnes
endnu den Dag idag af Folk paa Stedet. Vel at mærke: Beviset
seges og faas bedst under fire Øjne i et lystigt Øjeblik, i det
hele, naar Naturen gaar over Optugtelsen. Der er endnu Folk,
som selv de unge næppe tør tale til uden paa godt gammelt
Jysk. Jeg har kendt to gode Naboer, gamle Folk, der kom tidt
sammen om Dagen. Om Morgenen var Sproget altid Dansk (den
ene var fra Farensted Sogn ved den sydlige Sproggrænse); om
Middagen for det meste Plattysk, om Aftenen Dansk. Om Mor-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
