Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Pastor M. Mørk Hansen: Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige ned til Husumegnen, hvor han selv var Præst (i Olderup
til 1848).
Regeringen maatte i Aaret 1850—51 gaa ud fra, hvad der
let lod sig bevise, at det oprindelige Modersmaal vel endnu
kendtes og brugtes lige ned til Slien, men at det dog i de
sydligste Sogne maatte betragtes som døende. Den paalidelige og
kyndige Dr. Jensen, Præst i Gjelting, senere i Borne (f 1850)
havde i sin bekendte kirkelige Statistik (1841 *) erklæret (I. Bd.
S. 21. 22), at man »langs med Slien næppe endnu kunde faa
Dansk at høre«. Ligeledes havde den højt ansete Prof. Chr.
Paulsen 1837 udtalt, »at Dansken var fortrængt i hele
Sli-Egnen. Da det nu var let at forudse, at Regeringens
Foranstaltninger til Fredningen af Modersmaalet vilde blive Genstand for
de hæftigste og voldsomste Angreb fra tyske Regeringer og
Forfattere, handlede man uden Tvivl klogt i ikke at gaa videre, end
det med klare og gyldige Grunde kunde forsvares. Derfor lagde
man væsentlig de Sprogkaart til Grund, som tyske Autoriteter,
der i selve Tyskland erkendtes for sagkyndige, nylig havde
udgivet. Det er da navnlig de af Geertz, Biernatzki og
Rutsche i t tegnede Sprogkaart, som lagdes til Grund. Den første,
som udgav sit Kaart 1838, blev senere Generalkvartermester i den
slesvigholstenske Hær. Biernatzkis Kaart af 1849 var tilegnet den
tyske Nationalforsamling i Frankfurt. Af Kutscheits Kaart udkom
andet Oplag i Berlin 1848. De to førstnævnte, som næsten
ganske stemmede overens, vare begge rene Tendenskaart, saa at
det ikke var at vente, at de skulde være nogenlunde upartiske,
og dog var hele Forskellen den, at medens Geertz henregner 26
Sogne af Flensborg og Gottorp Amter til de blandede, har
Regeringen 31, altsaa 5 flere (nemlig Gjelting, N. Brarup, Bøl, Tumby
og Strukstorp). Paa den anden Side er der 14 Sogne i Tønder,
Flensborg og Bredsted Amter, som Regeringen gav blandet
Kirkesprog, medens Geertz regner dem for helt danske, hvad de fleste
af dem ogsaa i Sandhed vare (nemlig Udbjærg, S. Løgum,
Hum-trup, Klægsbøl, Brarup, Karlum, Ladelund, Bov, Medelby, Valsbøl,
N. Hagsted, Hanved, Vanderup og Joldelund). Man kunde med
*) Udgivet i dansk Bearbejdelse 1863—64 af Mørk Hansen og G. L. Nielsen.
. I Indledningerne til de forskellige Provstier, som ere affattede af
Undertegnede, findes temmelig fuldstændige Oplysninger om Sprogforholdene
med Henvisninger til de historiske Vidnesbyrd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
