Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Pastor M. Mørk Hansen: Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at de ikke fik blandet Kirkesprog; men det kunde Regeringen efter
de foreliggende Oplysninger ikke gaa ud fra 1851, og da
Reskriptet af 4de Marts 1851, som fastslog Grænselinjen gennem
Gottorp Amt, blev optaget i Forfatningsloven af 15de Febr. 1854,
var det let at forstaa, at man ikke vilde rokke ved denne
Landets Grundlov. Endnu i 1852 siger den kyndige og loyale
J. N. Schmidt, Lærer ved Slesvig Domskole (»Slesvigs Land og
Folk«, Aabenraa 1852, S. 87), at det oprindelige danske Sprog
var »aldeles fortrængt« fra Strøget sydfor »en Linje fra Gjelting
til Böl, Vedeldækken, Lang-Sø, Helligbæk, Trenen og Husum
Aa«, altsaa en Kænde nordligere end Regeringens Grænselinje,
hvis Rigtighed han i det hele stadfæster.
Hr. Lauridsen mener altsaa, at Regeringen ved denne
meningsløse Grænselinje gennem Gottorp Amt »traadte
Tyskheden for nær«. Det samme blev selvfølgelig den Gang og i de
følgende Aar udtalt, gjentaget og drøvtygget af en Hærskare af
tyske og slesvigholstenske Forfattere, og deres arrige Skraal fandt
desværre mere eller mindre Medhold hos flere Danske, blandt
hvilke endog et Par forhenværende Ministre. Saaledes fremkom
der 1855 i Berlingske Tid. (af 8de Decbr.) under Mærket R. et
Angreb, der gik ud paa, at Regeringen »ved en Fejltagelse«
havde regnet 5 å 6 smaa Sogne til det blandede Distrikt, uagtet
Tysk var Befolkningens eneste Sprog. Men nu optraadte
daværende Premierlieutenant (nu Oberst) O. Westengaard i
samme Blad (af Ilte Decbr.) med den Erklæring, at han med 80
danske Soldater i længere Tid i 1851 og 52 havde ligget i Kvarter
i disse Sogne, og at Beboerne efter alle hans Folks Vidnesbyrd
og hans egen Erfaring i Almindelighed kunde baade forstaa og
tale Dansk; endog Børn forstode del, og kun */io (»ikke en
Tiendedel«) havde man truffet, som ej forstod det. Lignende
Vidnesbyrd offentliggjordes senere af Major C. W. Dau, Lieuten.
C. M. Gorm og H. N. Becher, (Adjutant hos Oberstlieuten.,
senere General Wilster) og Kaptejn Thura. Becher fortæller
bl. a. fra Nørre Brarup Sogn, hvor de fleste ligesom i Böl,
Gjelting, Thumby og Strukstorp talte meget ordentlig Dansk, der
aabenbart »faldt dem meget naturligt«, at en Husmand inviterede
Oberstl. Wilster og hans Adjutanter til Faddere. »Denne
Invitation skaffede os den Glæde, at høre en god dansk Samtale mellem
Manden, Konen, Børnene og nogle indbudne beslægtede«. (Allen,
II. S. 577). Kapt. Thura havde bl. a. overværet en Provste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
