Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun klyngede sig til sin lille Dreng, opdrog ham strængt,
straffede ham næsten grusomt for den mindste Forseelse for at
værne ham mod Broderens Skæbne. Hun udviklede hans
Retsbevidsthed indtil Sygelighed, talte til ham atter og atter om
Forbrydelse og Straf, om Straffen, som vilde komme, selv om den
syntes at tøve, selv om Ugerningen var tilgivet, selv om ingen
vidste det.
Han holdt meget af sin Moder, hjalp hende af sin Løn,
sendte saa meget, han kunde afsé; han var glad ved den lille
Avis, hvor han havde haft fast Plads; — og nu var den efter
haab-løs Hensygnen endelig gaaet ind, — han var sagt op, alting var
forbi, han stod der uden Erhverv, uden Udsigter. — Hvor det
Hvedebrød saa lækkert ud! Blot han havde haft Penge.–––––-
Ja, hvorfra skulde han vel have haft dem? Arbejdsløs Mand var
ilde stedt om Vinteren. — Det var ogsaa sært, at han ikke kunde
faa det ringeste Arbejde nogensteds i en saa stor By. — Ikke et
Hul at bore sig ind i; — hver Plads optaget; værkløse Folk i
Masse. — Der var ikke Brug for en Typograf nu efter Juletiden.
Hvorfra skulde han skaffe Penge til at kvitte af paa
Restancerne med; — og Moderens Maanedshjælp? —
Hvor kunde han søge sig Plads? —
Han havde jo været alle Steder, og han kunde intet
Haand-værk, ingenting,’ slet ingenting ordentlig uden sætte; han havde
jo ikke lært andet end at rode i den sorte Sats.
I triste Tanker drev han ned ad Gaden uden Maal eller
Hensigt.
Penge! Blot saa mange, al han kunde friste Livet en
Stund og faa at spise for en Dag, — blot til et Brød! —
Saa bøjede han, ledet af en pludselig Indskydelse, ind ad
Porten til et stort Hus.
Han havde endnu ikke forsøgt alt. - Tigge? — Hans
Stolthed krympede sig derved, men Sulten tvang ham frem.
Tøvende og beskedent ringede han paa i Stuen og tog
Hatten af.
Døren aabnedes paa Klem, han skimtede et friskt
Pigeansigt, ombølget af en Mængde blaat Slør; men inden han kunde
faa sagt et Ord, blev der arrigt smækket i for Næsen af ham.
Med Skamrødme i Kinderne gik han op ad Trappen og
standsede foran en blank Dørplade.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
